“Lad os google det”. Sådan ender en diskussion ofte, når vi bliver uenige om noget. Google er det nye orakel med svaret på alt. Det er ret smart, når man sidder der, og den ene mener, at have en viden, som strider imod det, den anden føler sig ligeså overbevist om. For én skal jo have ret.
Men hvad er der blevet af de gode lange diskussioner. De der lærte os at kunne argumentere for vores sag. ”Du er så stædig, siger min mand”. ”Hvad skal vi vædde, svarer jeg?” Og vupti vupti kender vi svaret, og den potte er ude, og jeg tabte igen.
Hvad er der blevet af aftnerne sammen med venner, hvor vi kunne sidde og diskutere over et glas rødvin for meget, fordi ingen ville give sig? Nu kunne man selvfølgelig argumentere for, at det er spild af tid at sidde at diskutere noget i timevis, som der kan findes svar på ligeså hurtigt, som det tager at skrive en sætning i søgefeltet på din smartphone. Og vi kan jo ikke skrue tiden tilbage, til dengang vi sad i fløjlsbukser og bappede på pibe, mens vi diskuterede til alt for sent.
Men nogen gange kan jeg alligevel godt savne det. Heldigvis er det ikke alt, man kan google sig frem til. Når det kommer til holdninger og værdier, findes der intet facit.
Hvad mener du eksempelvis om klima, bæredygtighed, EU? Og hvad med meetoo? Vil du vaccineres med Astra Zeneca? Er Mette gået for vidt, eller er hun en enestående statsminister? Skal de syriske børn hentes hjem? Du kan ikke google dig frem til et svar. For heldigvis har google ikke svaret på alt.
Enhver diskussion giver dig et lille indblik i den andens holdninger og værdier. Fortæller en lille del mere om, hvad den anden person er for en interessant størrelse. Og det er i uenighederne muligheden for udvikling ligger. Der er ikke noget mere kedeligt end kun at omgive sig med mennesker med de samme holdninger og værdier som en selv. Så lad os komme igang med at diskutere.
Men må vi mødes, eller er det amoralsk?