Forældrekompetancer

Når man som jeg skal sige noget omkring børn og unge i dagens Danmark kommer man ikke uden om at sige noget om forældre. Der stilles store krav til forældrekompetencer. Du skal … du skal… du skal…..

Børn har rigtignok en masse kompetencer til at kunne klare meget selv, men disse kompetencer udvikles bedst hvis der er voksne som viser vejen og tager lederansvar.

Vi lever i en tid hvor der eksempelvis ikke er regler for brug af Ipad. Eller regler for hvornår vi spiser aftensmad sammen. Hvordan vi taler med hinanden og til hinanden. Derfor er det afgørende vigtigt med forældre der fastsætter reglerne for barnet.

Voksne og børn er ligeværdige men de er ikke jævnbyrdige hvad angår erfaringer. Det er derfor den voksnes ansvar  at uddelegere medbestemmelse i de bidder et barn kan overskue

Ind i feriehusets sjæl

Har været postet

Min mand og jeg har været på et utal af udstillinger for at finde det hus, vi gerne vil bygge på vores sommerhusgrund. Vi har pløjet diverse boligmagasiner, Instagram og Pinterest. Wauv, jeg elsker at se på smukke ting. Drømmene får frit løb. Jeg kunne godt drømme om et arkitekttegnet hus. Men jeg er også realistisk og ved, at det må blive et typehus.

Vi er begge enige om, at huset skal være enkelt. Det skal på ingen måde være den villa, vi aldrig får. Selvom jeg gang på gang falder for sommerboliger, der minder om et funkis hus. “Mig selv!”, siger jeg så. “Det skal være klassisk”. “Et træhus med sjæl”, drømmer jeg videre. “Det skal være med tagpap”, siger min mand så. “Tagpap?”. “Man ser jo ikke taget, når man er indenfor?”. Men jo det skal være tagpap, siger han med overbevisning i stemmen.

En af de flinke mænd, der står ved udstillingshusene, siger så, at vi bare skal finde et hus, der dækker vores behov. Ikke mere end det. Det bliver så ret umuligt at bygge et hus, der dækker vores behov. For vi har seks børn. Og som om det ikke allerede var nok til at vælte ethvert budget, så er de seks blevet til mange flere med kærester og børn.

Så det må blive et hus, der har et par ekstra sovepladser, uden det bliver et kæmpe hus uden charme. For i min drøm ser et sommerhus ikke stort og mægtigt ud, men lille og hyggeligt. Et hus, der kan danne ramme om den anden verden, der skal udgøre et supplement til dagligdagen i vores lejlighed.

Tanken går dog også til vores børn. Det er vigtigt for os, at det hus vi vælger ikke skal være et hus, der står der og ser brand godt ud de næste par år og i et formsprog, der er alt for tidstypisk.

Huset skal kunne stå der og danne rammen om mange års sommerminder både i vores tid, vores børns tid, børnebørn og… Derfor skal huset være tidløst i sit udseende og lavet i gode materialer.

Med kodeord som enkelt og klassisk endte vi med at vælge et Jeppesen bjælkehus. Jeg bliver så glad helt ind i hjertet, når jeg ser på dets enkelhed. For for mig er det altafgørende, at rammen signalerer fristed. Og det gør dette hus. Det er lille og charmerende. Det er et længehus i træ malet sort og med hvide vinduer. Næsten som min barndoms drøm om et fristed.

Familie

”det er ikke noget du behøver sige til nogen”. I mit arbejde møder jeg børn og unge der bærer på familiehemmeligheder. Det kan være tungt at bære på. Derfor kan jeg som fagprofessionel godt se at det er vigtigt at få tydeliggjort hvad der er ”gode hemmeligheder” der giver kriller i maven som eksemplevis at ”far har købt en billet til Djurs Sommerland schhh mor ved det ikke endnu- det er vores hemmelighed”. Og så hemmeligheder der giver ondt i maven som at mor drikker, far slår, onkel rører ved mig på en ubehagelig måde. Den slags hemmeligheder skal ingen børn bære på alene.

Naturen

Boligen i landskabet drømmen om det nære og det simple

omdrejningspunktet

Udsigten, træerne, lyset og solens gang  Professionelle virke og det private liv uløseligt forbundet

 

træer er vidunderlige og smukke fremhæve de gaver et sted har huset skal være en baggrund til naturen drømmen om det enkle liv minder ludospil i regnvejr og lysets leg med træernes blade det handler om at være tæt på naturen og hinanden. Skabt i pagt med omgivelserne

Deleordning

En 7/7 ordning er ikke for tøsedrenge. Sådan sagde en af mine yngre klienter forleden. Han ved, hvad han taler om, for han var en af de mange børn, der praktiserer en 7-7 ordning.

Mange børn oplever det som stressende at flytte fra det ene hjem til det andet. Forestil dig at børnene blev boende, og forældrene så flyttede ud og ind på skift. Hvor lang tid mon forældre kunne holde til det?

Det er som om, man i dag ikke er en god nok forældre, hvis ikke man deler børnene ligeligt. At man ikke er ansvarlig, hvis ikke man insisterer på at ville have dem lige meget.

Undersøgelser viser da også, at børn med en 7/7 ordning trives bedst. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er, vi måler på? Er det udtryk for, at det er den mest optimale ordning, eller bunder det i virkeligheden i, at det er de samme forældre, som har det bedste samarbejde? Vi ved heller ikke, om børn i 7/7 ordninger trives bedst, fordi de føler sig mindst i klemme rent loyalitetsmæssigt.

7/7 ordning, 9/5, 11/3 eller 10/4. Det er afgørende, at vi har blik for børns loyalitet. Ingen børn har et ønske om at ville såre den ene forælder. Derfor bør børn aldrig stilles i det dilemma, at barnet føler, det skal vælge imellem sine forældre.

Jeg oplever mange større børn, som i medinflydelsens navn, har fået lov til selv at vælge, hvor de vil bo. Den er godt nok svær. De fleste løser det ved at holde nøje regnskab med, hvor mange dage de er ved den ene forælder, for så skylder de den anden.  Børn har nemlig for længst fornemmet, at man bør forholde sig lige loyalt til begge forældre

Det afgørende er, at vi husker på, hvem det er, der har ønsket skilsmissen. Det er ikke børnene. Derfor må vi voksne være lydhøre og fleksible og tilsidesætte egne behov.

Vi skal være opmærksomme på, at barnets behov kan veksle. I perioder foretrækker børnene måske mere stabilitet og dermed at bo i længere perioder ved den ene forælder.

Det siger ingen børn af sig selv.

Derfor må vi voksne komme barnet til undsætning. Signalere at det er naturligt at have det sådan. Samarbejde er nøgleordet for, hvordan børn bedst trives, når drømmen om et familieliv brister og skal finde nye veje.

Moster fylder år i dag

Jeg har verdens bedste Moster. Og jeg elsker hende meget højt.  Jeg husker som barn, når det lød, ”københavnerne kommer”. Min mormors øjne funklede. Så kom min Moster og Onkel og snart også to kusiner på besøg hos min Mormor og Morfar i Herning.

En helt særlig stemning af glæde bredte sig. Jeg mærkede det tydeligt, for vi skulle naturligvis på visit.

Når hun sad i køkkenet med min Mormor, så skulle der snakkes. Mormor fandt kaffekoppen frem inde fra skabet. Her lå cigaretskod af gamle Cecil uden filter.

De lå der og havde en ekstra høj koncentration af nikotin og skulle indtages ved særlige lejligheder som eksempelvis besøg fra København. De kunne kun ryges ved hjælp af en saks, som hun forsigtigt brugte til at holde fast om den sidste del af cigaretten.

Jeg sneg mig til at stå i gangen og lytte med til deres snak. Og selvom jeg ikke forstod det hele, så fornemmede jeg stemningen.

Jeg beundrede hende.

På værelset, hvor jeg sov, når jeg var på weekend ved Mormor og Morfar, hang der et sort/hvid foto af min moster. Jeg kunne ligge i sengen og kigge på det i meget lang tid. Hun var gudesmuk. Hun havde en toupe, så håret kom til at fylde. Jeg var ret stolt af at have en Moster, der kunne tage håret af og en Mormor, der kunne tage tænderne ud.

Jeg tænkte “wow”. For hun var smukkere end selveste Birgitte Bardot.

Min moster kan grine så højt, at alle bliver glade, men hun kan også være skrap. Jeg kunne blive helt bange for hende, da jeg var barn. “Det er Nielsen genet”, siger hun drillende. “Du har arvet det”, siger hun så. Og jeg ved, at hun har ret.

Min mor døde og alt blev sort.

”Kom”, sagde min Moster. ”Nu er du min”, og så tog hun mig i sin favn.

Ingenting kan viske sorgen bort, men det er godt at vide, at man har et sted at høre hjemme. En der altid vil være der for en, når livet bliver for svært. Også en der tager del i alle glæderne. Sådan en person er min Moster.

Måske du også har sådan en betydningsfuld person i dit liv?

Trip, trap, træsko

Kærlighed er egentlig noget underligt noget. Kærlighed er mere og andet end erotisk kærlighed og forelskelse. Mange har kærlighed til jobbet, til kunst og til naturen. Der er også forholdet mellem forældre og barn. Og til bonusbørn. Børnebørn.

Kærlighed er mange ting. Der kunne med fordel være flere ord for kærlighed.

Ugens blogopslag handler om den forunderlige kærlighed mellem forældre og barn. Jeg husker, da jeg ventede mit andet barn, Olivia. Jeg var nervøs for, om jeg ville kunne elske hende ligeså højt som mit første barn, Lea.

Det nyfødte barn mødes af den allerførste emotionelle tilknytning fra en omsorgsperson, der oftest føler en dyb kærlighed til det lille nye og afhængige væsen, som hun har givet liv til.

Sjovt som man kan tro, at kærlighed er sådan en størrelse, som kan blive brugt op.

Og i hvert fald er det noget, man erfarer ikke sker, når man får børn.

Tværtimod er det som om, at jo mere kærlighed man giver, jo mere kærlighed kan man opleve at have. Der var heldigvis kærlighed nok både til Lea, Olivia og også til Jonas, da han kom til verden. Trip, trap, træsko.

Det er forunderligt. Lig et under eller bare underligt.

Kærlighed til ens barn er oplevelsen af, at en anden er vigtigere for mig, end jeg selv er. Man er som udgangspunkt klar til at tilgive alt, fordi forholdet er vigtigere, end enkelt handlingerne er. Man er overbærende i kærlighed og hænger sig ikke i bagateller.

Kærlighed er dog mere end følelser. Den er også identitetsdannende. Det dannende eller opbyggelige i kærligheden består i, at man vokser ved den.

Elsket bliver man til.

Den andens accept af den, man er, er med til at gøre verden til et trygt sted at være for barnet. Det giver selvværd til børn og unge i en tid, hvor alt for mange tvivler på sig selv. Så husk at vis det og sig det højt:

Jeg elsker dig, alene fordi du er min. Ikke for noget du gør, eller præstationer du udfører. Alene fordi du er den, du er.

Dejlig er jorden

Jeg skal fejre juleaften med mine to børnebørn. De er et levende bevis for, at en af mine yndlings julesalmer “Dejlig er jorden” udtrykker noget meget sandt, når vi synger: “slægt skal følge slægters gang”.

I aften vil jeg som altid sætte mig  i ro og lade minderne komme. Mine tanker går til dem, jeg har mistet. Det vil som altid være min mor, der fylder mine tanker mest. Både med gode og vemodige tanker.

Mine tanker går til alle de betydninger, min mor nåede at få for mig. Vi kan være bange for at glemme, den vi har mistet. Jeg husker de første gange, hvor jeg ikke længere kunne genkalde mig duften af min mor. De præcise konturer i hendes ansigt. Måden hun gik på.

Jeg havde ellers  i mange år forsøgt at fastholde de fysiske erindringer ved at gå i hendes tøj. Købte den parfume hun altid brugte i forsøget på at holde hende tæt på . Jeg var nødt til det,  for jeg følte, det var det eneste, jeg havde tilbage. Og pludselig duftede det ikke længere af hende,  men bare af mig selv.

Det var skræmmende.

MEN vi mennesker er andet end det fysiske, som vi mister grebet om. Dem, vi har mistet, lever videre gennem fortællinger. Vi bliver til gennem fortællinger, og vi lever videre gennem fortællinger. Jeg fortæller mine børn og nu to børnebørn om min mor, og hvordan hun var som person og om, hvad hun satte pris på og holdt af.

Men i aften, når der er faldet ro på, fortæller jeg også min mor om os, og det liv vi lever her på jorden. Jeg fortæller, at jeg har fejret aftenen med hendes ældste barnebarn og to oldebørn. De nyeste skud på stammen. At aftenen blev smuk og magisk. Lige i det øjeblik føler jeg, hun er nærværende. Det er som om, jeg kan kalde hende frem.

Jeg tror, det er sådan for rigtig mange, at det særligt er i julen, vi mærker savnet. Savnet af dem vi har mistet. Da føles det godt at kunne mærke nærværet. Så lad fortællingerne blive levende, når vi inden længe sætter os til julebordet sammen.

Vi kan jo begynde med et kan du huske….

 

Gavens mening

Jeg håber, din jul bliver glædelig. Om en uge samles vi om julebordet, fælleskab, glæde og hygge. Mange giver også gaver og det er slet ikke så ringe endda. Forhåbentligt får du noget af det, du har ønsket dig i år. Hvis du har gjort det nemt for dine nærmeste, har du rundsendt en ønskeliste.

Vi er en stor familie med dine og mine børn og en masser eks’er, så selvfølgelig gør vi os også den umage at forsøge at koordinere gaveindkøb. Og forhåbentlig  lykkes vi med, at alle bliver glade.

Forhåbentlig vil mange også glædes over det uventede. Den lille ting, som man i forbifarten nævnte og helt har glemt at få på listen, kan for nogen næsten vække større glæde.

Sådan er det bare ikke altid. Der har mange steder sneget sig en usagt forventning ind. Hvor ønskelister er blevet til indkøbslister med en forventning om, at alt, hvad der står på listen, det sørger man lige for at få koordineret i familien, hvem der gir.

Tjek, tjek nu er alle glade, for du får alt, hvad der står på listen.

I ordet “ønske” ligger der jo netop dette med, at man ikke på nogen måde kan have en forventning om, at ønsket indfries. Men det er vi ved at glemme. At ønske sig noget i dag er det samme som at “bestille”. Den eneste overraskelse, der er tilbage, er hvem, der giver hvad fra listen.

Og ve den, der har købt noget, der ikke står på listen. Det er en forbrydelse mod julestemningen og julefreden. For det bliver set som et udtryk for, at man ikke har hørt ordentligt efter og sat sig ind i sagerne. På den måde er vi ude i at reducere hinanden til forlængede indkøbsarme. Til nogen man kan forvente materialle goder af.

Husk gavens mening. For meningen er netop ikke tingen i sig selv, men tanken bag. Gaven er en lille hyldest  og en kærlighedserklæring til et andet menneske, som vi holder af, og som har en betydning for os. Det er kærlighed pakket ind i glitter og bånd.

December

Og så hygger vi os…. December er den tid på året, hvor familiehygge og traditioner er i spil. Det er også højdepunkt for klicheer om ukompliceret lykke. Sandheden er, at de færreste familier er ukomplicerede eller lykkelige. Sådan hele tiden i hvert fald.

Når jeg tænker tilbage i tiden og tænker på december måned, så kan jeg godt drømme mig ind i en eller anden forestilling om, at alt var fantastisk. Vi pyntede op. Børnene var med. Jeg glædede mig over deres fine juleklip, der fik hæderspladsen på juletræet.

Jeg bagte julesmåkager med en engels tålmodighed og så stolt på, hvordan de med deres små buttede fingre fik lavet de fineste julekager.

Vi hentede selv juletræet og fældede det flotteste træ blandt dem alle, mens sneen lå som et smukt dække og fik hele skoven til at ligne noget fra et eventyr.

Jeg var i god tid og fik købt de fineste julegaver til alle mine kære og fik dem alle smukt pakket ind med et lille fint personligt kort til, så alle vidste, hvad de betød for mig.

Lille juleaften skulle der ikke være stress og jag så bare lidt hygge med risengrød og æbleskiver, mens de sidste småting lige kunne komme på plads. Vi skrålede glade med på Søren Banjamus og så julekalender og alle var glade og forventningsfulde op mod den store dag.

Når dagen oprandt var magien på sit højeste. Alle trak i sit fineste pus. Disney show i baggrunden. Duften af and spredte sig lifligt og forventingen ville ingen ende tage.

Som om.

Heldigvis er den menneskelige hukommelse sådan. Vi husker alt det fantastiske ved julen. Og det er faktisk sandt, at jeg en enkelt gang hang en hjemmelavet guirlande på juletræet, fik bagt fine småkager, fandt et smukt juletræ, pakkede gaverne ind efter alle kunstens regler, lavede verdens bedste and.

Men det er bare også sandt, at jeg har gemt flere af børneness juleklip væk eller endda smidt dem ud. Har været sur og vrissen over at der var dej alle vegne. Og kagerne brændte på, fordi én skulle skiftes midt i det hele. Været irriteret på børnenes far over, at han igen lykkedes med at finde en hjørnemodel af et juletræ. Ikke fik sovet op til jul, fordi jeg konstant var bagud på tid. Kom til at hælde sovsen ud gennem vasken, så der ingen sovs var til anden, der havde fået for meget og var tør.

Jeg håber, I alle får en enestående fantastisk december og jul.