Skammen

Den unge kvinde, der sad overfor mig var netop blevet gift. Og det, der skulle have været en udelukkende glædelig begivenhed blev i stedet symbol på den svære navigeren hun havde skulle foretage sig siden moderen fik stillet sin diagnose for 15 år siden. Hun var 10 år gamel, da moderen blev diagnosticeret skizofren. Det er lidt sjovt med mig, siger hun. Jeg har altid skullet have en plan B. Tror du det hænger sammen med at jeg er vokset op med min mor? Fakta er at hun igennem hele sit liv aldrig har kuknnet regne med sin mor. Hun var enten sød, blød og varm, baget boller og elskede når jeg havde veninder med hjem eller hun var fraværende, lå på sofaen, og pinlig fordi hun hørte stemmer. Og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule, hvor galt det stod til med hende. Sådan havde det også været med brylluppet. Hvad nu hvis mor har en dårlig dag. For på en dårlig dag ville hun ikke kunne være tilstede. Præcis som hun ikke havde været der til afslutningen efter 9 klasse, studenterfesten og nu brylluppet. For hun gør alt hvad hun kan for at skjule, hvor galt det står til med hende. Selv hendes mand kender ikke diagnosen men ved bare at hun ikke altid er så psykisk stabil.Hele sit liv har hun tænkt at hvis bare hun kunne reparere hende, så kunne hun få sin mor til at elske hende på den måde hun havde brug for. Hvis bare hun sørgede for at aflaste og altid hjælpe til ville hun måske få mere overskud til endelig at være hendes mor.

Erkendelsen af aat hun ikke kan repareres. Finde en måde at være i relationen på uden at miste sig selv.

Ikke noget jeg kunne gøre noget ved. ikke mi skyld. Bare give respekt og være der men uden medlidenhed.

Sårbarhed

Når jeg er endt med at komme overens med mig selv skyldes det at der også er meget godt at sige om at være i sine følelser. For det giver mod til også at vise de sårbare og sorgfulde sider af sig selv. Alt for ofte har vi så travlt med at lade som om. Vi smiler og nikker.

Og alt for ofte har vi travlt med kun at fortælle andre om vores successer. Jeg fortæller gerne om nederlag, tvivl og bekymring. For jeg er fyldt med følelser og det sker at de bare løber af med mig. Sådan er det at være mig.

Forelskelse

Forelskelsen skal vi ikke arbejde for. Det føles som ren magi, men er i virkeligheden biokemi. Det hele begynder i hjernen. Tiltrækningen sker i form af en række velrystede cocktails af signalstoffer og hormoner. Særligt stofferne serotonin og oxytocin sammen med et ordentligt skævt  dopamin. Så fiser de rundt i det limbiske system, hvor de drypper ud i rigelige mængder i særligt den emotionelle del af hjernen. Du er blevet forelsket.

I den fase vil de fleste opleve, at de hver især får det bedste frem i den anden. Ny og spændstig kærlighed gør ofte at man ikke kan holde fingrende fra hinanden og må kysse hver gang chancen byder sig som når stoplyset lyser rødt, lige der midt i køen i Netto eller et hyggeligt øjeblik under paraplyen mens i tæt omslyngede går gennem regnen.

Hvad det er, der gør,  at nogle efter en periode i stedet begynder at få det værste frem i hinanden, har jeg aldrig helt forstået.

Men hemmeligheden bag at konvertere forelskelses fasen til den længerevarende kærlighed bygger især på aktivitet i højere mere kognitive dele af hjernen og benytter sig af beta-endorfin.

Dette stof er en af hjernens naturlige smertestillere. Den udskilles i meget høje koncentrationer, når vi elsker nogen. Og ligesom med morfin er det afhængighedsskabende.

Alligevel glemmer vi alt for ofte at holde gang i de vigtige kærlighedshormoner.

Hvis du synes, at dit forhold er værd at bevare, skal der gøres en indsats for at bevare det.

 

Ærlighed

Bertil, hvad er din yndlings forlystelse”, spurgte jeg”.  ”Det er Dæmonen”, svarer Bertil på 8 år. ”Jamen den har du jo ikke prøvet endnu?”.  ”Nej, men jeg ved, det bliver min yndlings”.

Min mand og jeg er så heldige, at vi havde fået lov til at have Vilma og Bertil med i Tivoli forleden. Forud for denne ordveksling på vej hjem i bussen efter en fantastisk dag i Tivoli havde der udspillet sig følgende scene:

Vi hentede dem i Brønshøj, og Bertil var netop i gang med at blive målt på væggen ude i bryggerset. Her måles de med jævne mellemrum og det nye opnåede mål skrives ind på væggen med tusch. Bertil var fuldt ud orienteret i reglerne. Du skal være 132 cm, for at du må prøve Dæmonen, sagde Vilma.

Med lidt god vilje var Bertil 131 cm. Med andre ord skulle han ikke stå ret meget på tæer for at ramme det magiske 132 cm. Planen var klar. På vej i den lange kø op til forlystelsen over dem alle fik Bertil lidt kolde tæer. ”Uhha den ser godt nok vild ud den der”.

Da vi endelig når frem i køen hiver den flinke mand den magiske stang frem og måler. Der er minimal luft under. Bertil retter sig op, står lidt på tæer. Hans hovedskal rammer overlæggren på måleinstrumentet. Der udspiller sig i et par sekunder en indre kamp. Skal jeg blive stående lidt på tå eller?

Bertil stiller sig igen ned og rækker kun sine 131 cm op. ”Desværre”, siger manden. ”Du må vente et par måneder endnu”.

Nu kunne der have været udsigt til stor krise. I stedet fornemmede man næsten et lettelsens suk gå igennem Bertil. Der er ingen tvivl om, at det var en stor udfordring, han der havde givet sig selv med at tage turen i Dæmonen. Blev han reddet af kontrolløren? Det er en hypotese, at det var det, der skete for Bertil.

Men det fortæller også noget andet og vigtigere om Bertil. Wauu, du er sej Bertil, at du valgte at stå der med dine 131 cm velvidende at det betød, at du måtte se turens højdepunkt blive til en udsættelse på ubestemt tid.

Alt for ofte snyder vi mennesker os større og bedre, end det vi er.

Jeg er sikker på, at Dæmonen bliver din yndlings og indtil da – tak for en dejlig dag med rutchebane, sejltur, radiobiler, candyfloss og hygge i lange baner.

 

Stress

Vi kender alle metaforen Halvt tom eller halvt fyldt”. I stedet kunne man spørge hvor tungt er dette glas? Den absolutte vægt er ligegyldig det kommer an på hvor længe jeg holder det Hvis jeg holder det et minut  er det ikke noget problem Hvis jeg holder det i en time vil jeg få ondt i armen Hvis jeg holder det en hel dag vil min arm blive følelsesløs og lammet  Lige meget hvor længe jeg holder glasset vil vægten ikke ændre men desto længere jeg holder det det tungere vil det føles Vores stress og bekymringer er på samme måde. Hvis de kun fylder et minut er det intet problem hvis de fylder hele tiden vil du føle dig lammet og ude af stand til at ændre noget som helst  Husk at sætte glasset fra dig

tryg relation

Børn mistrives, hvis deres forældre har mange og destruktive konflikter. Konflikter og problemer er ikke i sig selv et onde. Men udvikler der sig destruktive mønstre i måden, man i parforholdet går til konflikterne og problemerne på, så kan det blive svært for både børn og voksne i familien at trives.

Grunden til, at det har så stor betydning for individet og hele familien, når forældrene mistrives, handler om tilknytning. Den voksne parrelation er nemlig kendetegnet ved at være en tilknytningsrelation.

Når et barn bliver født, er det afhængig af omsorgsgivernes evne til at give kontakt og nærvær. Det lille barn kan ganske enkelt ikke overleve og udvikle sig normalt uden kontakt til et andet menneske.

 

Det har brug for at indgå i en tryg tilknytningsrelation. Hvis relationen er kendetegnet ved, at forældrene er forudsigelige, tydelige og følelsesmæssigt tilgængelige, så har barnet de bedste betingelser for at udvikle sig normalt.

I voksenlivet erstatter den voksne parrelation på mange afgørende måder forælder-barn relationen.

Skriveblokering

“Har du lagt et opslag op”?, spurgte min mand. Jeg svarede først lidt undvigende, men indrømmede så, at det har jeg ikke. Jeg har nu hver fredag i mere end 5 år lagt et nyt opslag op hver eneste fredag. Fredag efter fredag. Sommer og vinter. Ferier og grå hverdage.

“Jeg kan ikke!” udbrød jeg højt. Ordene, der ellers altid står i kø på en måde, så det nærmest er en lettelse at kunne komme af med dem inde på bloggen, kommer bare ikke……

“Jeg gider ikke mere”, sagde jeg så pludselig. Hvor kom de ord nu fra? Fakta er imidlertid, at jeg i et stykke tid har været ærgelig over, at Facebook/Meta gør det mere og mere vanskeligt at komme ud til dig og mine andre følgere. Algoritmer, som kun Facebook gennemskuer, gør det næsten umuligt.

Og en ting er at kunne lide at skrive. Det er bare langt sjovere, når man ved, at du læser med. Måske lysten vender tilbage. Måske vi mødes i et andet projekt. Indtil da vil jeg ønske dig alt det bedste.

Nogle har fulgt mig lige fra Bloggen gik i luften. Andre er kommet til løbende. Og nu bliver det helt trist og jeg tænker, at “Nej, det kan da ikke bare stoppe her”. Men det bliver i hvert fald en pause. Indtil videre.

Herlufsholm kulturen

Herlufsholm har været på alles læber. Den seneste udsendelse ligger langt fra mit første bekendtskab med den ikoniske skole. Mit første møde skete, da Agger udgav sin dokumentar om kostskolelivet. Min yngste datter var solgt og ville gå på den skole. Hun ville være en del af det fællesskab og traditionerne som udsendelsen skildrede. Men det var udover vores budget, så det blev ved en urealistisk drøm.

Systematisk mobning, en krænkelses og voldskultur. Man sidder med tilbageholdt åndedræt Det er et voldsomt indtryk, man får af Herlufsholm, hvor vold , seksuelle krænkelser og afstraffelse er blevet en del af et anerkendt kultur.  Et system, der er lukket om sig selv. Et system, der kun kan opretholdes sålænge alle tier stille og ingen sladrer.

Måske det er en grov sammenligning, men det vækker sammenligning med grupper, vi ikke traditionelt forbinder med toppen af poppen nemlig rocker grupper. Det chokerende i udsendelsen er nemlig den, at skolen har sine helt egne love og regler løsrevet fra det omgivende samfund.

Sager klares internt. Ikke noget med at inddrage politi eller andre myndigheder. Ikke noget med at indrapportere voldelige hændelser. I stedet bliver den krænkede opfordret til at gøre sit bedste for at tilgive sin overfaldsmand. Og klarer du mosten, kan du endda stige i graderne.

Mange af overgrebene har fundet sted på drengenes sovesal. Mens de lå i deres seng. Det sted du gerne skal følge dig allermest tryg. Det er uhyggeligt at tænke på, hvad det må give af ar på sjælen, at man aldrig kan vide sig sikker, når man lægger sig til at sove. At skulle være i evigt alarmberedskab.

Traditioner, fællesskab og sågar hieraki er for mig at se plusord. Det er når det blandes med lukkethed og selvjustits, at det bliver en farlig cocktail. Og det er især, når de voksne, som er sat til at passe på børn og unge, er vidende om, hvad der foregår, men sætter skolens ry over børnenes trivsel, at det bliver sprængfarligt.

Det gælder på Herlufsholm, men det gælder også i alle andre sammenhænge, hvor man hæver sig over almindelige love og regler. Det være sig andre skoler, sportsklubber, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.