Skammen

Den unge kvinde, der sad overfor mig var netop blevet gift. Og det, der skulle have været en udelukkende glædelig begivenhed blev i stedet symbol på den svære navigeren hun havde skulle foretage sig siden moderen fik stillet sin diagnose for 15 år siden. Hun var 10 år gamel, da moderen blev diagnosticeret skizofren. Det er lidt sjovt med mig, siger hun. Jeg har altid skullet have en plan B. Tror du det hænger sammen med at jeg er vokset op med min mor? Fakta er at hun igennem hele sit liv aldrig har kuknnet regne med sin mor. Hun var enten sød, blød og varm, baget boller og elskede når jeg havde veninder med hjem eller hun var fraværende, lå på sofaen, og pinlig fordi hun hørte stemmer. Og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule, hvor galt det stod til med hende. Sådan havde det også været med brylluppet. Hvad nu hvis mor har en dårlig dag. For på en dårlig dag ville hun ikke kunne være tilstede. Præcis som hun ikke havde været der til afslutningen efter 9 klasse, studenterfesten og nu brylluppet. For hun gør alt hvad hun kan for at skjule, hvor galt det står til med hende. Selv hendes mand kender ikke diagnosen men ved bare at hun ikke altid er så psykisk stabil.Hele sit liv har hun tænkt at hvis bare hun kunne reparere hende, så kunne hun få sin mor til at elske hende på den måde hun havde brug for. Hvis bare hun sørgede for at aflaste og altid hjælpe til ville hun måske få mere overskud til endelig at være hendes mor.

Erkendelsen af aat hun ikke kan repareres. Finde en måde at være i relationen på uden at miste sig selv.

Ikke noget jeg kunne gøre noget ved. ikke mi skyld. Bare give respekt og være der men uden medlidenhed.

Sårbarhed

Når jeg er endt med at komme overens med mig selv skyldes det at der også er meget godt at sige om at være i sine følelser. For det giver mod til også at vise de sårbare og sorgfulde sider af sig selv. Alt for ofte har vi så travlt med at lade som om. Vi smiler og nikker.

Og alt for ofte har vi travlt med kun at fortælle andre om vores successer. Jeg fortæller gerne om nederlag, tvivl og bekymring. For jeg er fyldt med følelser og det sker at de bare løber af med mig. Sådan er det at være mig.

Forelskelse

Forelskelsen skal vi ikke arbejde for. Det føles som ren magi, men er i virkeligheden biokemi. Det hele begynder i hjernen. Tiltrækningen sker i form af en række velrystede cocktails af signalstoffer og hormoner. Særligt stofferne serotonin og oxytocin sammen med et ordentligt skævt  dopamin. Så fiser de rundt i det limbiske system, hvor de drypper ud i rigelige mængder i særligt den emotionelle del af hjernen. Du er blevet forelsket.

I den fase vil de fleste opleve, at de hver især får det bedste frem i den anden. Ny og spændstig kærlighed gør ofte at man ikke kan holde fingrende fra hinanden og må kysse hver gang chancen byder sig som når stoplyset lyser rødt, lige der midt i køen i Netto eller et hyggeligt øjeblik under paraplyen mens i tæt omslyngede går gennem regnen.

Hvad det er, der gør,  at nogle efter en periode i stedet begynder at få det værste frem i hinanden, har jeg aldrig helt forstået.

Men hemmeligheden bag at konvertere forelskelses fasen til den længerevarende kærlighed bygger især på aktivitet i højere mere kognitive dele af hjernen og benytter sig af beta-endorfin.

Dette stof er en af hjernens naturlige smertestillere. Den udskilles i meget høje koncentrationer, når vi elsker nogen. Og ligesom med morfin er det afhængighedsskabende.

Alligevel glemmer vi alt for ofte at holde gang i de vigtige kærlighedshormoner.

Hvis du synes, at dit forhold er værd at bevare, skal der gøres en indsats for at bevare det.

 

Ærlighed

Bertil, hvad er din yndlings forlystelse”, spurgte jeg”.  ”Det er Dæmonen”, svarer Bertil på 8 år. ”Jamen den har du jo ikke prøvet endnu?”.  ”Nej, men jeg ved, det bliver min yndlings”.

Min mand og jeg er så heldige, at vi havde fået lov til at have Vilma og Bertil med i Tivoli forleden. Forud for denne ordveksling på vej hjem i bussen efter en fantastisk dag i Tivoli havde der udspillet sig følgende scene:

Vi hentede dem i Brønshøj, og Bertil var netop i gang med at blive målt på væggen ude i bryggerset. Her måles de med jævne mellemrum og det nye opnåede mål skrives ind på væggen med tusch. Bertil var fuldt ud orienteret i reglerne. Du skal være 132 cm, for at du må prøve Dæmonen, sagde Vilma.

Med lidt god vilje var Bertil 131 cm. Med andre ord skulle han ikke stå ret meget på tæer for at ramme det magiske 132 cm. Planen var klar. På vej i den lange kø op til forlystelsen over dem alle fik Bertil lidt kolde tæer. ”Uhha den ser godt nok vild ud den der”.

Da vi endelig når frem i køen hiver den flinke mand den magiske stang frem og måler. Der er minimal luft under. Bertil retter sig op, står lidt på tæer. Hans hovedskal rammer overlæggren på måleinstrumentet. Der udspiller sig i et par sekunder en indre kamp. Skal jeg blive stående lidt på tå eller?

Bertil stiller sig igen ned og rækker kun sine 131 cm op. ”Desværre”, siger manden. ”Du må vente et par måneder endnu”.

Nu kunne der have været udsigt til stor krise. I stedet fornemmede man næsten et lettelsens suk gå igennem Bertil. Der er ingen tvivl om, at det var en stor udfordring, han der havde givet sig selv med at tage turen i Dæmonen. Blev han reddet af kontrolløren? Det er en hypotese, at det var det, der skete for Bertil.

Men det fortæller også noget andet og vigtigere om Bertil. Wauu, du er sej Bertil, at du valgte at stå der med dine 131 cm velvidende at det betød, at du måtte se turens højdepunkt blive til en udsættelse på ubestemt tid.

Alt for ofte snyder vi mennesker os større og bedre, end det vi er.

Jeg er sikker på, at Dæmonen bliver din yndlings og indtil da – tak for en dejlig dag med rutchebane, sejltur, radiobiler, candyfloss og hygge i lange baner.

 

Stress

Vi kender alle metaforen Halvt tom eller halvt fyldt”. I stedet kunne man spørge hvor tungt er dette glas? Den absolutte vægt er ligegyldig det kommer an på hvor længe jeg holder det Hvis jeg holder det et minut  er det ikke noget problem Hvis jeg holder det i en time vil jeg få ondt i armen Hvis jeg holder det en hel dag vil min arm blive følelsesløs og lammet  Lige meget hvor længe jeg holder glasset vil vægten ikke ændre men desto længere jeg holder det det tungere vil det føles Vores stress og bekymringer er på samme måde. Hvis de kun fylder et minut er det intet problem hvis de fylder hele tiden vil du føle dig lammet og ude af stand til at ændre noget som helst  Husk at sætte glasset fra dig

tryg relation

Børn mistrives, hvis deres forældre har mange og destruktive konflikter. Konflikter og problemer er ikke i sig selv et onde. Men udvikler der sig destruktive mønstre i måden, man i parforholdet går til konflikterne og problemerne på, så kan det blive svært for både børn og voksne i familien at trives.

Grunden til, at det har så stor betydning for individet og hele familien, når forældrene mistrives, handler om tilknytning. Den voksne parrelation er nemlig kendetegnet ved at være en tilknytningsrelation.

Når et barn bliver født, er det afhængig af omsorgsgivernes evne til at give kontakt og nærvær. Det lille barn kan ganske enkelt ikke overleve og udvikle sig normalt uden kontakt til et andet menneske.

 

Det har brug for at indgå i en tryg tilknytningsrelation. Hvis relationen er kendetegnet ved, at forældrene er forudsigelige, tydelige og følelsesmæssigt tilgængelige, så har barnet de bedste betingelser for at udvikle sig normalt.

I voksenlivet erstatter den voksne parrelation på mange afgørende måder forælder-barn relationen.

Skilsmisse lækker

Du har ret, sagde min veninde forleden – man taber sig af at blive skilt. 10 kilo var det blevet til, og hun var i samme hug blevet 5 år yngre på det der bodyage måleapparat. Wauv, du er sej, tænkte jeg, og jeg er virkelig stolt på hendes vegne.

Alle, der følger min blog, vil vide, at jeg ikke på nogen måde anbefaler skilsmisser. Man skal selvfølgelig ikke blive sammen for enhver pris, men jeg er nok lidt en romantiker, der gerne vil tro på et “for evigt”. Og det i en tid, hvor knap halvdelen af alle giftemål ender med skilsmisse.

Men jeg blev nu alligevel lidt optaget af, hvad det er, der sker med kvinder, der bliver skilt.  I min studietid har jeg læst lange videnskabelige undersøgelser, der slår fast, at det er bedst at være to. Gifte lever længere.

Der er bare en gruppe af kvinder i den modne alder, der stik mod alle undersøgelser bliver sundere af at blive skilt.  De får lavere BMI, spiser sundere og motionerer mere. Og det er ret interessant, når man begynder at sammenligne med, hvad der sker med mændene.

Mændene ryger mere, drikker mere og motionerer mindre, når de bliver skilt. Og mange mænd vil haste over i et nyt forhold.

Selv var jeg lidt mandeagtig i mine reaktioner. Min skilsmisse er mit absolutte nulpunkt. Jeg er slet ikke “kvinde stærk og sej” som mange af mine medsøstre. Jeg tabte mig godt nok også, men af helt andre årsager.

Slet ikke fordi jeg var stærk og sund og ville en forandring med mit liv. Ikke fordi jeg tog mig bedre af mig selv og nød livet som single. Jeg påbegyndte ikke nogen selvudvikling, hvor jeg kom tættere på en mere sand udgave af mig selv. Og jeg gik straks over i et nyt forhold.

En partner er i dag for mange, særligt for modne kvinder, et krydderi på tilværelsen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om hele singlekulturen, men jeg ved, at det er godt for kvinder, at de i dag i højere grad har en følelse af at turde.

Den eneste ene

Aftenens tusmørke har sænket sig over byen. Denne sensommeraften er fuld af forvisninger om mere tid sammen. Aftenens bankende hjerter slår hurtigt  i takt.

Jeg betragter mennesker. Mennesker er forunderlige. Vi mennesker har brug for relationer. Og når vi ikke har fundet den eneste ene, så er vi på jagt. Det fascinerer mig at se med, når jagten går ind.

Se nu de to der oppe i baren. Jeg lægger mærke til, hvordan deres bevægelser synkroniseres, efterhånden som den gensidige tiltrækning er tilstede. Andre har knap så meget held denne aften. I indre by skylles Tinder afvisninger og knuste hjerter ned med endnu en cocktail.

Så må jagten fortsætte ud i nattelivet efter hurtige kys og et uforpligtende knald, men for mange med et håb om mere. Men skynd dig for der lukkes ned kl 22.00. Og du risikerer at sidde alene tilbage, når festens sidste gæst er gået.

Alt imens holdes der liv i en forhåbning om, at der da for pokker snart sker et gennembrud på kærlighedsfronten, så jeg rammes af den altopslugende kærlighed.

For selvom det kan være rart med et uforpligtende liv, så længes de fleste af os efter tryghed og nærhed. Følelsen af at der er en, der altid er interesseret i at høre, hvordan dagen er gået. En man kan lægge sig til at sove ved siden af, og som er der næste morgen, når vi vågner.

Denne aften bliver begyndelsen på en relation, der vil holde for nogle få. For aldrig har vi været så dårlige til at indgå i forpligtende relationer. Derfor vil aftenen for de fleste blot ende med at være endnu en aften i tombolaen, hvor det viste sig, at de trak nitten.

Men troen på, at vi kan trække det heldige lod, lever, og derfor søger vi videre.

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk