Skilsmisse lækker

Du har ret, sagde min veninde forleden – man taber sig af at blive skilt. 10 kilo var det blevet til, og hun var i samme hug blevet 5 år yngre på det der bodyage måleapparat. Wauv, du er sej, tænkte jeg, og jeg er virkelig stolt på hendes vegne.

Alle, der følger min blog, vil vide, at jeg ikke på nogen måde anbefaler skilsmisser. Man skal selvfølgelig ikke blive sammen for enhver pris, men jeg er nok lidt en romantiker, der gerne vil tro på et “for evigt”. Og det i en tid, hvor knap halvdelen af alle giftemål ender med skilsmisse.

Men jeg blev nu alligevel lidt optaget af, hvad det er, der sker med kvinder, der bliver skilt.  I min studietid har jeg læst lange videnskabelige undersøgelser, der slår fast, at det er bedst at være to. Gifte lever længere.

Der er bare en gruppe af kvinder i den modne alder, der stik mod alle undersøgelser bliver sundere af at blive skilt.  De får lavere BMI, spiser sundere og motionerer mere. Og det er ret interessant, når man begynder at sammenligne med, hvad der sker med mændene.

Mændene ryger mere, drikker mere og motionerer mindre, når de bliver skilt. Og mange mænd vil haste over i et nyt forhold.

Selv var jeg lidt mandeagtig i mine reaktioner. Min skilsmisse er mit absolutte nulpunkt. Jeg er slet ikke “kvinde stærk og sej” som mange af mine medsøstre. Jeg tabte mig godt nok også, men af helt andre årsager.

Slet ikke fordi jeg var stærk og sund og ville en forandring med mit liv. Ikke fordi jeg tog mig bedre af mig selv og nød livet som single. Jeg påbegyndte ikke nogen selvudvikling, hvor jeg kom tættere på en mere sand udgave af mig selv. Og jeg gik straks over i et nyt forhold.

En partner er i dag for mange, særligt for modne kvinder, et krydderi på tilværelsen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om hele singlekulturen, men jeg ved, at det er godt for kvinder, at de i dag i højere grad har en følelse af at turde.

Den eneste ene

Aftenens tusmørke har sænket sig over byen. Denne sensommeraften er fuld af forvisninger om mere tid sammen. Aftenens bankende hjerter slår hurtigt  i takt.

Jeg betragter mennesker. Mennesker er forunderlige. Vi mennesker har brug for relationer. Og når vi ikke har fundet den eneste ene, så er vi på jagt. Det fascinerer mig at se med, når jagten går ind.

Se nu de to der oppe i baren. Jeg lægger mærke til, hvordan deres bevægelser synkroniseres, efterhånden som den gensidige tiltrækning er tilstede. Andre har knap så meget held denne aften. I indre by skylles Tinder afvisninger og knuste hjerter ned med endnu en cocktail.

Så må jagten fortsætte ud i nattelivet efter hurtige kys og et uforpligtende knald, men for mange med et håb om mere. Men skynd dig for der lukkes ned kl 22.00. Og du risikerer at sidde alene tilbage, når festens sidste gæst er gået.

Alt imens holdes der liv i en forhåbning om, at der da for pokker snart sker et gennembrud på kærlighedsfronten, så jeg rammes af den altopslugende kærlighed.

For selvom det kan være rart med et uforpligtende liv, så længes de fleste af os efter tryghed og nærhed. Følelsen af at der er en, der altid er interesseret i at høre, hvordan dagen er gået. En man kan lægge sig til at sove ved siden af, og som er der næste morgen, når vi vågner.

Denne aften bliver begyndelsen på en relation, der vil holde for nogle få. For aldrig har vi været så dårlige til at indgå i forpligtende relationer. Derfor vil aftenen for de fleste blot ende med at være endnu en aften i tombolaen, hvor det viste sig, at de trak nitten.

Men troen på, at vi kan trække det heldige lod, lever, og derfor søger vi videre.

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk

Tro, håb og Tinder

Drømmen om den store kærlighed lever. Nettet bugner af datingsider, der hævder, at de vil hjælpe dig i processen hen mod at møde kærligheden. Du opstiller selv inklusions og eksklusionskriterier. Via din Smartphone kan du Swiipe til venstre eller højre. Dating Apps er det helt store blandt mine single veninder. Dem du liker, skal også helst like dig, og så er I et skridt videre mod drømmen om det perfekte match.

Hvordan påvirkes vi mon af at have liket én, der ikke liker igen? Det findes der medicin for. Jo, mere aktiv du er, jo større chance for, at der er nogen, der liker dig.

Tankevækkende bliver det først sådan for alvor, når så det rette match er der, og den første date er indledt. Jeg kender nemlig flere, der forbliver på Appen, selvom de har indledt et forhold til én. For hvad nu hvis det ikke holder? Så skal alle døre holdes åbne.

Giver vi så overhovedet hinanden en fair chance? Når vi hele tiden har behov for at holde en dør på klem, risikerer vi i virkeligheden måske at smække os selv ude?

Kærlighed kan gøre ondt, og det er pissefarligt for os alle sammen at tro på den. Men vi bliver nødt til at turde at føle den, for ellers bliver vi overfladiske – og det holder ikke i længden.

I en tid, som konstant byder på forskellige muligheder, bliver det sværere og sværere at vælge én vej, for det er jo samtidig et fravalg af så mange andre veje.

Jeg læste imidlertid nogle kloge ord forleden: ”Man er kun kærester så længe man tror, det er for evigt!” Og tør vi så tro på det? Eller passer vi på os selv for ikke at risikere at få hjertet knust.

Det moderne menneske hungrer efter kærlighed. Samtidig lever i en tid, hvor rigtig mange har udtalte vanskeligheder med at etablere forpligtende relationer til andre herunder kæreste, ægtefælle og venner.

Brug for sparring: https://psykologenpaabryggen.dk