Du har ret, sagde min veninde forleden – man taber sig af at blive skilt. 10 kilo var det blevet til, og hun var i samme hug blevet 5 år yngre på det der bodyage måleapparat. Wauv, du er sej, tænkte jeg, og jeg er virkelig stolt på hendes vegne.
Alle, der følger min blog, vil vide, at jeg ikke på nogen måde anbefaler skilsmisser. Man skal selvfølgelig ikke blive sammen for enhver pris, men jeg er nok lidt en romantiker, der gerne vil tro på et “for evigt”. Og det i en tid, hvor knap halvdelen af alle giftemål ender med skilsmisse.
Men jeg blev nu alligevel lidt optaget af, hvad det er, der sker med kvinder, der bliver skilt. I min studietid har jeg læst lange videnskabelige undersøgelser, der slår fast, at det er bedst at være to. Gifte lever længere.
Der er bare en gruppe af kvinder i den modne alder, der stik mod alle undersøgelser bliver sundere af at blive skilt. De får lavere BMI, spiser sundere og motionerer mere. Og det er ret interessant, når man begynder at sammenligne med, hvad der sker med mændene.
Mændene ryger mere, drikker mere og motionerer mindre, når de bliver skilt. Og mange mænd vil haste over i et nyt forhold.
Selv var jeg lidt mandeagtig i mine reaktioner. Min skilsmisse er mit absolutte nulpunkt. Jeg er slet ikke “kvinde stærk og sej” som mange af mine medsøstre. Jeg tabte mig godt nok også, men af helt andre årsager.
Slet ikke fordi jeg var stærk og sund og ville en forandring med mit liv. Ikke fordi jeg tog mig bedre af mig selv og nød livet som single. Jeg påbegyndte ikke nogen selvudvikling, hvor jeg kom tættere på en mere sand udgave af mig selv. Og jeg gik straks over i et nyt forhold.
En partner er i dag for mange, særligt for modne kvinder, et krydderi på tilværelsen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om hele singlekulturen, men jeg ved, at det er godt for kvinder, at de i dag i højere grad har en følelse af at turde.