Sammenbragt familie

Definitionen på en sammenbragt familie er, når to voksne danner par, hvor den ene eller begge har et barn fra et tidligere forhold. Som om det ikke allerede er svært og udfordrende nok at finde den eneste ene, så bliver det lige lidt ekstra svært, når der er børn involveret.

Mange voksne er ofte plaget af stor skyld over, at deres forhold til barnets forælder ikke gik. At skilsmissen har store konsekvenser for deres barn. Derfor er det helt naturligt, at ens fokus er på børnene, når man kommer ind i et nyt forhold.

Jeg hører derfor mange argumentere: “De har lidt nok, de skal ikke også lide under, at jeg har fundet en ny kæreste”. Det får mig altid til at spidse ører. For hvad betyder det? Hvilke konsekvenser får det?

Min erfaring er, at denne fokusering på egne børn alt for ofte bringer det nye forhold ud i store problemer.

Det er ofte den største skilsmissegrund i kernefamilier, at parret glemmer hinanden og kun fokuserer på børnene. Ironisk nok kan den, som netop har forklaret mig, at det, at de ikke prioriterede hinanden, er årsagen til deres skilsmisse helt uden at blinke se det fornuftige i, at den nye partner skal nedprioriteres.

Parforholdet kommer på grund af denne fokusering på børnene ofte ud i så store problemer, at risikoen for endnu en skilsmisse er faretruende stor. For såvel i kernefamilier som i sammenbragte familier bør parforholdet være det bærende element. Det er et alt for stor ansvar for børn at skulle være det bærende element.

Det bliver bare endnu mere udfordrende i den sammenbragte familie. For hvor man i kernefamilien trods alt startede med at være et par, inden man skulle definere sig som familie, så starter man i den sammenbragte familie med at være familie. Familier, der nu skal have et parforhold til at fungere. Og hvis ikke man får italesat udfordringerne, risikerer man, at det i stedet for én familie bliver til to familier i en. Du og dine børn og mig og mine børn.

Er du den ene part i en sammenbragte familie skal du ændre dit fokus fra dine børn til Jer som voksne. Til Jer som par. Det er faktisk det bedste, du kan gør for dit barn.

Midtvejskrise

Er jeg kedelig? Og har jeg været kedelig i mindst 15 år? Det er det spørgsmål, der står tilbage, også efter du har læst ugens blog. Kender du det, at du ser noget i et blad eller på Pinterest og tænker ”Fed smag, det gad jeg godt at have?”. Sådan fik både min mand og jeg det sidste weekend, hvor der, med en ekstra fridag, var god tid til eftertanke.

Vi er midt i indretning af vores sommerhus og havde fået et par prøver med fra søde Jesper. Vi var blevet enige om, hvilken af prøverne vi kunne se som vores fremtidige sofatæppe. Efter et par glas rødvin sneg tvivlen sig ind. ”Er det ikke næsten for kedeligt?”, spurgte jeg.

Det ene ord tog det andet, og vi kunne hurtigt blive enige om, at vi skulle turde noget mere. Og vi kunne endda blive enige om, hvad alternativet skulle være. Noget med noget spræl i og med nogle pangfarver, vi havde set i en bog. ”Ellers ender det bare med det samme som altid,” stemte vi begge lystigt i.

Det er sådan, at jeg altid går i den samme type tøj. Forstået på den måde, at jeg finder noget, jeg rigtig godt kan lide, og så går jeg i det. Jeg har flere trøjer, der er nummer både to og tre og fire af samme slags, som den jeg har slidt i bund. Sko og bukser skal også helst være de samme. Samme frisør og frisure som altid.

Nu er en ting, at man godt kan grine af sig selv. Noget helt andet er, når ens mand som et godt argument for, at tæppet skal være med pang farver, pludselig peger på sofaarrangementet og udbryder: ”Ja, se bare der! Alt det sand i sand og kedelige brune nuancer. Det ender ligesom dig og dit tøj, hvor du har gået i det samme de sidste 15 år”.

Hertil kunne jeg så svare at ”Ja, jeg skifter ikke sådan ud. Jeg var også sammen med den samme mand i 32 år. Det er mere, end man kan sige om dig”. Pay back time.

Vi enedes om at stoppe snakken der og i stedet spørge Jesper. Jesper mener, vi står over for en forsinket midtvejskrise. For som han diplomatisk siger, da vi forventningsfulde viser ham vores nye stil: ”Det er jo slet ikke jer”.

Og vi må nok bare erkende, at vi er til det sikre lidt kedelige.

Så må jeg håbe, at min mand også er til mig, selvom jeg ikke skifter tøjsmag, men fortsætter med at gå i det samme år efter år.

Valentines dag

På søndag er det Valentines Dag. Hvorfor overhovedet spilde spalteplads på en kommerciel amerikansk dag?  Fordi det for mig handler om at stoppe op engang imellem. Og minde mig selv om kærligheden. Kærlighedens mange ansigter og betydninger.

Jeg er som mange andre afhængig af kærlighed. Jeg er romantiker og vælger at tro på kærligheden, der tror alt, håber alt og udholder alt. Men jeg ved, jeg også kunne få medlemskab i klubben “Kvinder, der elsker for meget”.

Jeg er typen, der ser “Gift ved første blik” og græder af rørelse, når Michael kaster sig på knæ og midt i bedste sendetid spørger: “Vil du gifte dig med mig?”

Jeg ville elske at få en kæmpe buket blomster sendt til min arbejdsplads, så alle kunne se, at jeg da virkelig har en mand, der elsker mig sindssygt højt. Eller måske han skulle kaste sig ud fra en faldskærm med et banner med ordene: “Du er fantastisk!”.

Jeg ville elske at blive inviteret på overraskelsestur ud i det blå uden andet sigte end at rejse til verdens ende. Og der kaste mig i hans arme og føle hans bryst mod min kind, mens bølgerne slår ind mod kysten.

Jeg ville elske et par billetter til byernes by Paris, hvor jeg er inviteret til, “Because you are worth it”. Og med fri shopping.

Jeg er håbløs romantiker. Så jeg drømmer videre. For jeg ligner alle andre, der har et dybfølt behov for at føle mig elsket.

Med evnen til at føle følger også evnen til at mærke de svære følelser som afsavn, skuffelse, svigt.

At forbinde sig dybt til andre medfører risikoen for en afvisning. Jeg er ofte blevet skuffet i kærlighed og har stået tilbage med en følelse af, at jeg elsker mere end den anden.

Jeg har mærket smerten ved at blive forladt. Og jeg har ydmyget mig for at holde fast i en kærlighed, der ikke længere var. Så meget at jeg i kærlighedens navn  i perioder har mistet mig selv i frygten for at miste den anden.

Så på Valentins dag vil jeg glæde mig over, at min mand hver dag overøser mig med kærlighed. Ikke i form af overraskelser og billetter og bytur til Paris, men på den der helt særlige l måde, hvor jeg føler, at han elsker mig, for den jeg er. NÆSTEN ligeså højt som jeg elsker ham. Og det sker faktisk, at han overrasker med en trøffel /romkugle fra Brønshøj bageren, fordi han ved, de er mine yndlings.

Jeg ønsker dig en glædelig Valentines Dag på søndag. Og må du blive overøst af kærlighed.

Kærlige relationer

Jeg var ved at se på gamle opslag forleden og så slog det mig, at jeg da godt nok er blevet god til at minde mine følgere om, at lykken kun fås glimtvis, at lidelsen hører med til at være menneske og jeg skal komme efter dig.

Jeg har også ofte blogget om, at vi mennekser giver alt for let op i vores kærlighedsrelationer og skal huske at kæmpe for forholdet.

Jeg mener hvert et ord. Lykke er ikke en evig tilstand. Vi bliver syge. Vi føler os udenfor. Vi bliver svigtet. Vi mister. Vi begår fejl. Vi bliver afvist. Vi blir forladt. Lidelse er nemlig en naturlig del af det at være menneske, og ingen lever i en tilstand af evig lykke.

Men jeg fik lige brug for at slå fast, at det altså IKKE er ensbetydende med, at du skal nøjes i relation til din partner. Det er slet ikke ensbetydende med, at du skal acceptere, at kærlighedslivet gerne må gøre lidt ondt. At parforholdet gerne må vække lidt ubehag og frygt.

Nogle mennesker kan leve sammen i årevis uden varme, ømhed og intimitet. Og hvor kærlighed er erstattet af uro og frygt og hvor de udelukkende er bundet sammen af vane.

Så er prisen, du betaler, simpelthen for høj. Også selvom det kan virke skræmmende og uoverskueligt at ville en forandring. Alt for nemt kan man lulles ind i en vane med altid at være lidt på vagt for at undgå en konflikt. Måske fordi det synes svært at turde tro på, at man fortjener noget bedre.

Så for lige at runde denne blog af med en tråd til tidligere blogopslag, så er det netop, fordi lidelsen er en del at det at være menneske, at vi har så meget des mere brug for at være i sunde kærlige relationer.

“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind…”

Den vigtige anden

“Der er noget, jeg simpelthen ikke forstår”, siger min mand. Jeg fornemmer en slet skjult irritation i hans stemme. Han peger på indkøbsposerne på bordet. Der står de så. Med det samme han henleder min opmærksomhed på dem, er jeg klar over, hvad der nu vil ske.

“Når nu du har købt noget, der skal på køl, så forstår jeg ikke, hvordan du bare kan stille det midt på bordet?”, fortsætter han. Uden at svare, men med hurtige irriterede bevægelser tager jeg posen og stiller varerne på plads. Der er mulig konflikt i luften.

Vi mødes og forelsker os i hinanden. Lysten til den anden er uforstyrret. Velviljen til at komme hinanden i møde og bære over med forskelligheder er stor. Ja ofte ser man slet ikke forskellighederne.

Men sådan bliver det ikke altid ved. Faktisk er der stor risiko for, at utilfredsheden med den anden stiger, efterhånden som årene går.  For pludselig får man øje på forskellighederne og med det klarsyn følger konflikter og uenigheder.

I det sunde parforhold er man bevidst om, at der er sådanne skuffelser, afstand til tider og sågar smerte. Vi vil uundgåeligt komme til at såre og skuffe hinanden. Det skal vi kunne tåle.

Det afgørende er, at vi i vores parrelation kender vejen tilbage til hinanden, så en afstand ikke bliver til et truende brud, men blot et bump man må over. At vi har måder, hvorpå vi kan genetablere kontakten til hinanden. At vi har en grundlæggende tillid til, at vores partner vil os det godt.

Jeg er bevidst om, at vi er forskellige. Det er ikke udtryk for, at min mand er træt af mig, når han undrer sig over mine handlinger. Og det er ikke udtryk for, at vi er et dårligt match.

Så jeg ser på min mand og smiler. Rækker ud efter ham og med et kram viskes al optræk til ufred imellem os væk.

Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk

Love

Det er min mands fødselsdag i dag. Derfor skal ugens blog være til ham. For jeg er så taknemmelig over, at vi fandt hinanden. Og det er vigtigt at huske på at påskønne hinanden. For energi følger det man giver fokus.

Ofte taler vi om, hvor tilfældigt det er, at vi mødtes. Og det kan godt være både fantastisk og skræmmende på én gang. For hvad nu hvis? Rigtig mange aktioner skulle falde ud lige netop i den helt perfekte rækkefølge, for at netop vi mødtes. Men mødtes gjorde vi.

Fra første kop kaffe var det som om, det ikke kunne være anderledes. Hans øjne var så åbne, og han lod mig komme ind. Han fik mine parader til at falde fuldstændig. Jeg følte mig ekstremt tryg sammen med ham.

Han er så stærk og rolig. Han er som en klippe. Det havde jeg brug for. For de første år efter min skilsmisse var vanvittigt hårde, og der skulle en del til for at kunne holde til at stå ved siden af mig i den tid. Det gjorde han.

Hvad faldt du for?, tænker du måske. Vi er meget forskellige min mand og jeg. Udover hans umiddelbare styrke  blev jeg draget af, at han er meget udadvendt, grinende og snakkende. Jeg selv er mere stille og genert.

Dog er jeg vanvittig stædig. Han tager det bare helt roligt: “Det er fint skat, det gør du bare. Det skal nok lykkes, når du har sat dig det for”. Og så lykkes man rent faktisk med det meste. På samme måde skal man sætte sig for at ville lykkes i sit forhold. Og når man lykkes i et kærlighedforhold, så gør man hinanden bedre.

Han er den jeg ikke kun kan holde ud at leve med, men simpelthen ikke vil kunne holde ud at leve uden. Min mand har lært mig at give slip på at ville ændre ting i fortiden, og i stedet ændre nutiden til det jeg ønsker af mit liv. Og trods det at vi er meget forskellige, så er vi enige om de grundlæggende værdier.

Helt kort siger værdier noget om, hvordan man gerne vil være i verden. Hvordan man gerne vil være som ven, forælder, partner. Værdier er en retning. Et pejlemærke for, hvordan vi ønsker at opføre os. Når du lever et liv i overensstemmelse med dine indre værdier styrker du også selvværdet og tilliden til dig selv.

Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk

My Valentine

Valentinsdag er måske nok noget amerikansk kommercielt opreklameret f.., men hvorfor ikke bruge dagen til at huske på kærligheden? Måske det skal være dagen, hvor du overrasker din partner med en rose, en lille gave, ekstra mange kys.

Når jeg på trods af alle de kommercielle advarselslamper, der står og bimler og bamler, alligevel vil slå et slag for Valentinsdag, så er det fordi, at kærlighed er så altafgørende en størrelse for vi mennesker. At føle sig elsket af et andet menneske er livgivende.

Det vigtigste for at få et parforhold til at være lykkeligt er, at man får sin partner til at føle sig værdsat. Det lyder ret simpelt, og de fleste, der er i et forhold, vil vel hævde, at de værdsætter deres partner. Ja, ja bevares man er måske ikke helt så åbenlys med det, som da forholdet begyndte.

Og det er lige netop her problemet starter for mange, der løber vild i forholdet. Mange er typisk meget kærlige og gode til at vise hinanden, hvor meget partneren betyder i starten af forholdet.

Det er tit i starten af forholdet, at der er skruet helt op for kærtegnene og de søde ord, og herefter kan det begynde at gå stille og roligt ned ad bakke, der midt i hverdagens trummerum.  Man får skabt en hverdag, hvor kærtegn og søde ord, måske ikke bliver prioriteret lige så højt, som at finde ud af hvem der handler ind til aftensmad, henter unger, gør rent, laver mad. Og dette kan for nogen godt betyde, at følelsen af værdsættelse forsvinder.

Så Valentinesdag kan med fordel være en reminder om at huske den anden. Det er ikke gjort med denne ene dag om året. Men det kan være en kickstarter til igen at finde ind til det, der gør din partner glad, og som viser, han er værdsat.

M som i Morten

M&M smelter i munden ikke i hånden. Det gør de ikke, fordi vi er i kontrol. Vi sørger for at kaste nakken tilbage lige akkurat tidsnok til at lad M’erne glide ned, inden de har sat sig for synlige spor. Sådan går det ikke altid.

M som i Morten. Den første store kærlighed. Min mor blev forelsket i Morten. Han var både sød, sjov og fræk og slet ikke noget for min mors far. Ham der siden blev min morfar. Og som er den egentlige årsag til, at jeg er til i dag. For med Morten på banen var der aldrig kommet en Christen, som er min far.

Men sådan gik det. Morten faldt nemlig ikke i god jord. Tværtimod var han et “no go”. De nåede at blive forlovede min mor og Morten, men forholdet have ikke den afgørende velsignelse, så det lå i kortene, at det måtte stoppe, inden det blev alvor sådan for alvor. For sådan var det dengang.

Man kunne ikke selv styre, hvem man blev forelsket i, men man lyttede til de ældre generationer og rettede langt hen ad vejen ind. Det er mine mostre, der fortæller om Morten. Selv har jeg aldrig hørt om ham fra hverken min mor eller min far.

Men mine mostre maler ham lyslevende frem, og han får næsten martyr status. Ham det aldrig blev. Kærligheden der aldrig fik lov at folde sig ud. De græd, da det var forbi.

Pludselig indskyder min ene moster: ” Det er derfor, din fætter hedder Morten”. Hvad? Hvordan? Endnu en familiehemmelighed har set dagens lys. Vi er ellers gode til at holde på den slags i min familie. Men lige der midt i rose vin og eftersommer kom sandheden frem.

Min mors første kærlighed, Morten, som ikke blev accepteret hos forældrene, lever på forunderlig vis videre i familiefortællingen, da min yngste moster valgte at opkalde sin førstefødte efter ham. Der kan man bare se Morten.

Læs mere på https://psykologenpaabryggen.dk

Penge, penge, penge

Dine, mine eller vores penge? Udfordringen ved en snak om økonomi er, at det er usexet, og ofte ikke noget vi taler om. Vi bilder os tilmed ind, at penge ikke betyder noget, men det gør de.

Da jeg fandt sammen med min mand, opstod der ret hurtigt rygter om, at jeg “tog ham nok for pengenes skyld”. Egentlig ret fornærmende både overfor ham og overfor mig. Over for min mand fordi han altså er ret lækker. Så jeg indrømmer her, at jeg først faldt for hans udseende og senere for hans måde at være på.

Men også ret fornærmende overfor mig, fordi jeg til enhver tid vil kunne klare mig selv. Jeg har en god uddannelse og har en ret god løn. Men sådan tænker mange. Jeg tænker det også selv, når jeg ser en mindre pæn fodboldspiller med en super lækker topmodel agtig kvinde.

Men for at vende tilbage til min egen situation – så var det min mand, der scorede mig. Ingen har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om han tog mig for pengenes skyld. Han er nemlig leder og per definition et godt parti.

Hvad stiller man så op, når man står der som to voksne mennesker godt oppe i alderen med hver sin bankkonto og indleder et forhold? Færre og færre danske par har total fælles økonomi. Måske fordi den adskilte økonomi gør det nemt at trække sig ud af et forhold igen. For hvem tror længere på et “for evigt”.

Min mand og jeg tog hul på den usexede snak. Vi er enedes om, at alt, hvad min mand ejede, da vi mødtes, det er hans. Og alt, hvad jeg ejede, det er mit. Alt hvad vi har skaffet os sammen siden, det er fælles. Det kan klares med en ægteskabspagt og et testamente.

For at penge ikke skal komme til at stå imellem Jer, så få talt ud om det. Tag ansvar for dine penge og din økonomi. Det er ærgerligt, hvis angsten for, at din elskede skal svigte dig og løbe med halvdelen af, hvad du igennem et helt liv har sparet op, betyder, at du ikke tør gå all in i et forhold.

Læs mere på: https://psykologenpaabryggen.dk

 

Tillykke med bryllupsdagen

 Det er i dag fem år siden, jeg på denne dag blev gift med mit hjertes  udkårne.

Min mand og jeg mødte hinanden, da jeg arbejdede på sygehuset. Første gang vi talte sammen, var det som om, vi havde kendt hinanden altid. Nogle gange er man så heldig at møde et menneske, man har lyst til at fortælle alt. Sådan er det med ham.

Jeg faldt for hans hjertelige grin og hans øjne. Det er de smukkeste grønne øjne. Min mand er i sit arbejde kendt for at være meget bestemt, men når jeg ser på ham, har han de mildeste øjne.

Jeg ville aldrig have troet, jeg kunne tiltrækkes af en mand, der er skaldet. Whau, jeg er blevet klogere. Skaldede mænd kan være de mest sexede.

Han er sådan en, der forstår alle komplekse sammenhænge, og han er på mange måder min diametrale modsætning. Jeg er meget ustruktureret og tumle fumler agtig. På en god dag vil min mand beskrive mig som dejlig spændende. Andre dage som noget af en udfordring.

Når man er forskellige lige tilpas, så udvikler man sig, hvis man tør. Jeg har helt givet skubbet min mand i en anden retning. Ligesom jeg ikke ville stå her i dag uden indflydelsen fra min mand.

Men vi er også ens på mange måder. Vi griner sammen, og vi laver ting sammen i vores fritid. Måske nok så vigtigt, så har vi grundlæggende de samme værdier.

Alle, der lever i et parforhold ved, at ikke alle dage er lige fantastiske. Det hører med, at man skal kunne bære over med den anden og med hinandens forskelligheder. Altid i gensidig respekt.

Afgørende for, at et forhold holder på den lange bane, er, tror jeg, at man i en travl hverdag husker nærværet. Lige det lille ekstra kys, en sød SMS. Og så huske at se hinanden dybt øjnene.

Se min nye hjemmeside https://psykologenpaabryggen.dk