Eventyrligt

Alle, der er vokset op med glæden til Eventyr, kender selvfølgelig Snehvide og de syv  små dværge. Den er så fascinerende og uhyggelig på samme tid, for det er det, eventyr kan. Og som i alle gode eventyr, ender det lykkeligt. Den smukke Prins vækker den sovende Prinsesse med et livgivende kys.

Det må han så ikke længere.  I hvert fald ikke hvis man skal lytte til anmeldere, der mener, at slutningen bør ændres. Snehvide, der er forgiftet af den onde stedmoder og ligger der helt hjælpeløs og sovende, har nemlig ikke givet sit samtykke til at blive kysset.

Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke er enig i, at det er afgørende vigtigt at lære vores børn, at det ikke er i orden at kysse nogen, uden at den anden giver samtykke til det. Det er mere vigtigt end nogensinde at lære børn om grænser. Politisk korrekthed bør der imidlertid også være en grænse for. Ellers bliver det lidt fattigt det hele. Og vi risikerer, at vi glemmer legen og det eventyrlige.

Jeg har stor tillid til, at børn godt kan skelne mellem fiktion og virkelighed.

Og børn har brug for eventyrets form til at takle udfordringer i livet i et billedeligt sprog. Eventyr handler om nogle grundfølelser, som alle børn kender. Eventyret giver barnet mulighed for at få sat ting i deres egen verden på plads, når de hører eventyr. De kan gå på opdagelse i deres følelsesliv, uden at det er farligt. For det ender jo godt til sidst.

Eventyrene har overlevet i mange generationer. Det er der en helt særlig grund til. Det er fordi, det siger os noget på tværs af tid. Det er netop pointen, og derfor skal et eventyr ikke tilpasses vor tid.

Og han fik Prinsessen og det halve Kongerige, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det samme håber jeg også, at eventyret i sin nuværende form får lov til.

Unges mentale helbred

Jeg elsker at arbejde som psykolog. Også selvom jeg bestemt ikke bryder mig om, når psykologi kan efterlade mennesker med en fornemmelse af at være forkerte.

Det er derfor en svær balancegang, når vi i disse tider står overfor børn og unge med symptomer på, at vi er i COVID-19 beredskab. For er de behandlingskrævende, eller reagerer de bare naturligt på at være i en helt vanvittig situation.

Rekordmange børn og unge sendes mod psykiatrien. I Region Hovedstaden tæller man en vækst i antal henvisninger på 24% i anden halvdel af 2020 sammenlignet med året før. Og det endda selvom tallene inden corona var alarmerende høje med op mod 15 %, der bliver diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose, inden de er fyldt 18 år.

Udtryk for et diagnosesamfund vil nogen hævde, mens andre ser på tallene med stor alvor. Jeg har i tidligere blogopslag reflekteret over risikoen for sygeliggørelse af børn og unge med de mange diagnoser.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er naturligt at reagere på den nuværende situation med tristhed. Og det må ikke føre til en depressionsdiagnose. Ligesom en naturlig angst for fremtiden ikke må føre til en angstdiagnose.

Mange af landets skoleelever har det imidlertid rigtig dårligt i hjemmeskolen. De føler sig isolerede og har svært ved at få struktur på en hverdag. Børn og unge har brug for voksne, der har tro og tillid til fremtiden. I stedet vokser de op i en tid, som er præget af pessimisme, og hvor smittetal og smittetryk og dagens døde præger den mellemmenneskelige dialog.

Men hvad så? Hvordan sikrer vi, at vi laver en tilstrækkelig indsats for vores børn og unge. Slår vi symptomerne hen, risikerer vi at komme for sent med en nødvendig indsats. Og bliver vi for bekymrede og sender vores unge ud i psykiatrien eller afsted til sådan en som mig, risikerer vi, at de unge føler sig forkerte.

Ungeliv på standby

Jeg kan ikke mere, sagde hun. Hun er blot en af mange unge, der lider under corona. For mange med kontakt til de unge rapporterer i stigende grad om en eksplosion i antallet af unge, der er ramt at depressive tanker, angst og selvmordstanker.

Tænk, at den generation, som vi havde udnævnt til ikke at værdsætte relationer men udelukkende være optaget af at leve et Insta liv og med Snap som den vigtigste kontakt til jævnaldrene, har vist sig at være dem, der klarer den manglende menneskelige kontakt til andre allerdårligst.

I Danmark er næsten hele ungdomslivet bygget op om skolerne og uddannelsesinstitutionerne. Så når de lukker ned, afskæres de unge fra alle deres sociale netværk. Det samme gælder fritidsaktiviteterne, der typisk er klubbaserede.

At det er særligt sårbart for de unge, er ikke så underligt, for netop de unge er først i gang med at danne deres identitet, og det gør de ved at spejle sig i andre. Pludselig kan de ikke afstemme med de betydningsfulde andre, hvad der er cool og not cool. Det medfører stor usikkerhed.

Og når en hel generation pludselig er sendt hjem på ubestemt tid, så får det uoverskuelige psykologiske konsekvenser. Når man er ung er livet lige nu og her. Det føles derfor helt endeløst at skulle vente og udsætte. Hvis man søger kærligheden, føles det som år, inden man igen har mulighed for at kunne møde en.

Hurtigt breder modløsheden sig og følelsen af tomhed. Det kniber for mange med lyst til noget som helst. De lever et liv i sengen med en computer, hvor de forsøger at følge undervisningen på bedste vis. Og ingen ser, at de ligger under dynen og svømmer væk ind i døsen og ugidelighedens tåger.

Væk er strukturen og de faste rutiner, der får hverdagen til at hænge sammen. Skoletid og fritid flyder sammen i en grå masse og eneste lyspunkt er deres yndlings serie på Netflix.

Mon ikke det er slut med at kalde dem for de forkælede unge mennesker. Jeg håber det.

 

 

Gurli Gris

Da Nola fandt ud af, at man også kan se Gurli Gris på morfars fjernsyn, ville hendes glæde ingen ende tage. Der tændte et lys i hendes øjne, da Gurli Gris’ kendingsmelodi tonede frem, og hendes lyserøde yndlingshelt sagde de genkendelige ord: Jeg hedder Gurli Gris.

Hvad skal man så lige mene om serien set fra en psykologs synsvinkel?

Med de krakilske briller på kan man sagtens lade forargelsen fylde. For er det ikke synd og diskriminerende for Far Gris, at han afsnit efter afsnit må udfylde antihelt rollen? Lidt for tyk og lidt for klodset og optaget af et ikke særligt nødvendigt arbejde.

Jeg vil lade nej hatten ryge og bare overgive mig til dette børneunivers. Selv var jeg som barn dybt fascineret af Pippi, som har mange lighedstegn med Gurli Gris. Pippi var heller ikke altid stueren set med voksenbriller. Hun både løj og gjorde nar med de voksne.

Fælles for Gurli og Pippi er, at de har det, der skal til for at blive en helt i barnets øjne.

Det, der med voksen briller ser stereotypt  ud, er med barnebriller jo netop dejligt forudsigeligt. En konflikt er aldrig større, end den er løst inden de fem min. et afsnit varer, er slut. Og når man ser Gurli Gris, skal man måske for et øjeblik lægge voksen brillerne.

Når man gør det og overgiver sig til det, kan man ikke andet end grine med. For man genkender glimtvis sig selv i fortællingerne. Jeg gør i hvert fald.

Gurli kan alt. Hun er fræk og elsker at hoppe i mudderpøl. Hun griner af sin far og irettesætter sin bror. Hun er modig. Gurli Gris får lov til at være både egoistisk og vred , uden at hun af den grund er forkert. Hun får altså lov at være et barn med alle barnets følelser.

Jeg elsker derfor, ligesom Nola, Gurli Gris.

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk

Studiestart

Studiestart er andet end fredagsbar og nye venskaber. Det er usikkerhed, tvivl og vildrede. De unge er netop startet på uddannelse. Mange har været i svære overvejelser og er det fortsat. For har de nu valgt rigtigt. Eller skulle de have valgt et andet studie.

Pigen, jeg mødte i min klinik, havde flere gange forsøgt at få sparring ved forældrene. Hver gang mødte de hende med åbent sind og sagde de viise ord: Når bare du finder noget, der gør dig glad. Det er det eneste, der betyder noget for os. Vi bakker dig op uanset.

Kan man forestille sig bedre forældre? Intet pres her. Og alligevel vil jeg problematisere forældrens udtalelse. For der lå i virkeligheden et kæmpe pres på den unges skuldre. Alt var nemlig op til hende selv.

Vi forældre siger ikke længere, at vi ønsker succes for vores børn, eller at vi håber, de bliver læger eller advokater, for vi vil jo ikke lægge pres på. Måske fordi vi selv godt kunne føle, der blev gjort det fra vores forældres side.  Vi tør ikke engang ønske for dem, at de bliver godt gift, eller at de får børn, for det tilkommer jo ikke os at blande os i det.

Så vi viser vores store rummelighed ved kun at ønske én ting for vores børn, nemlig at de bliver lykkelige. Det er jo så lidt et paradoks, at det lige er det, der er vores ambition på vores børns vegne. I en tid hvor der aldrig har været så mange unge med ondt i sjælen.

Noget så diffust som et ønske om, at de skal være lykkelige, er mere stressende end noget andet. Vi giver dem lykken som mål for succes, og dermed har vi givet dem et mål, der er umuligt at opnå.

Vi skal turde gå i dialog med vores unge. Turde sige højt, hvad vi tænker. Turde have forventninger til dem. Turde øse af vores erfaringer. Være den væg de kan spille bold op af.

Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk

Unge og angst

Hun indledte med at undskylde, at hun var kommet. Havde faktisk overvejet at melde afbud. “En anden har garanteret meget mere brug for tiden end mig”, indledte hun. Hun så overrasket på mig, da jeg sagde, at det var godt, hun alligevel havde samlet alt sit mod og var kommet. For ingen skulle nøjes med, at have det, som hun havde det.

Hun var plaget af angst i en sådan grad, at hun ikke kunne deltage i nogen former for arrangementer, hvad enten det var cafeture eller fester på studiet. Karaktererne var også for nedadgående, da hun ikke turde række hånden op på klassen.

Hun havde fået overbevist sig selv om, at det var sådan, det var at være ung i dag. For var det ikke det, vi fagprofessionelle skrev om, bloggede om og delte på Instagram og Facebook – at unge i dag lider af angst? Det havde fået hende til at tro, at angst er noget alle har, og at det hører med til at være ung.

Det positive var, at det fik hende til at føle, at hun ikke var alene. Omvendt så havde hun også fået overbevist sig selv om, at når alle andre kunne klare det, så burde hun også selv kunne overvinde angsten.

Heldigvis var hun kommet i tide, inden angsten havde udviklet sig til depression eller andre psykiske følger. En nær veninde havde fået hende overbevist om, at det var spild af ungsomsliv at gå glip af den ene fest efter den anden.

I alt for lang tid havde hun taklet angsten ved ikke at tage nogen steder hen. Umiddelbart en god løsning, da det betød, at hun undgik ubehaget. Som mange andre, der lider af angst, forsøgte hun at overvinde den med de strategier, hun umiddelbart så som hensigtsmæssige. Hvad hun ikke vidste var, at det blot var med til at vedligeholde angsten og gøre den værre.

Når man skal arbejde med angst skal man være klar til at udholde ubehag, og der udgjorde veninden en vigtig motivationsfaktor. For min klient håber på at kunne tage med veninden til fester i 3. g. Og det glædelige er, at der er rigtig gode muligheder for at slippe af med angst med den rigtige hjælp.

Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk

Student

Smukke unge mennesker. Så sprang I ud. Lige nu fylder I gadebilledet med jeres huer og dejlige humør. Det varmer mig altid om hjertet at se en flok glade unge mennesker, som nu er klar til at tage næste skridt ud af den vej, der skal være jeres fremtidige vej. Overstået er nogle vigtige år, hvor I , hvadenten huen  er blå, rød eller en helt tredje farve, har gennemgået en ret vild dannelsesproces.

For ikke kun det faglige er man top motiveret for at suge til sig i de år. Det er også nogle vigtige år for dannelsen af ens identitet. Hvem er jeg, og hvad står jeg for? Så selvom I ikke alle er kommet ud med landets højeste gennemsnit, så er det ikke alt, man kan gøre op i, hvad man kan bruge det til. De seneste år skulle gerne have vist Jer, at mange ting er vigtige i sig selv. Ting, der kan opleves at være helt uden noget bestemt formål, og alligevel er det betydningsfuldt.

Jeg kom til at tænke på Jer og et af de buzzwords, vi har fyldt jer med de seneste 3 år, da jeg så min egen datter i ny smart T-Shirt forleden. “Girls can do anything”, står der med fed tryk på brystet. Først blev jeg sådan lidt rødstrømpe glad. For ja, piger kan ofte meget mere, end de tror.

Men så var det, at det slog mig, at det netop er en af de ting, vi har fyldt jeres generation med. Ideen om at I kan lige, hvad det skal være, når bare I vil det nok. Og det er i bedste fald naivt og i værste fald en farlig læring. Alt er langt fra muligt. Og når først vi er lykkedes med at bilde dig det ind, så er der kun én at bebrejde, hvis du ikke lykkes.

Og det er måske i virkeligheden en af forklaringerne på, at vi har fået skabt en generation, der ser ret forkælede ud, men som indeni har det skidt. Så hvis jeg skulle komme med et håb for alle I smukke unge mennekser, så skulle det være at fortsætte den dannelsesproces, I nu har skudt igang og huske på, at man kan blive meget, når man har hjertet med, men man hverken kan eller skal alt.

Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk

Jeg blir til Karl

Jeg var sammen med gode venner forleden. Min veninde var blevet angrebet af andre studerende på sit studie for at være alt for lidt kønsneutral  i sin kunst og alt for hvid, tynd og kvindelig. Tag lige den.

Ikke kun i Sverige, men også herhjemme har forkæmpere for en kønsneutral børneopdragelse talt om, at drenge og piger skal opdrages ens, lege med det samme legetøj og have kønsneutrale navne.

Jeg går ikke ind for unisex navne og unisex legetøj eller for at anvende det kønsneutrale ord “hen” i stedet for “han” og “hun”. 

Køn er nemlig ikke udelukkende en social konstruktion. Forskellene mellem drenge og pigers adfærd skyldes ikke kun, at vi behandler dem forskelligt. Vi mennesker består også af gener. Og der er nogle ret afgørende genetiske årsager til drenges og pigers forskellige adfærd.

Hjernen hos de to køn udvikler sig forskelligt og på forskellig vis. Piger topper på præstationer, der involverer sprog, og de er ofte karakteriserede ved en større sårbarhed. Det kan være med til at forklare, at særligt de unge piger ligger under for præstationspres.

Hormonet testosteron findes i højere koncentration hos drenge og mænd, og det påvirker deres adfærd. De bliver lettere opfarende og udafreagernde og mister hurtigere fokus.

Vi kan ikke gå imod naturen. Og for at sikre drenge og piger de bedste muligheder, så skal vi netop være opmærksomme på de biologiske variationer for at øge chancen for, at de kan udnytte deres potientiale bedst muligt.

Vi må tage alvorligt, at drenge fra naturens side kan have tendens til at være mere aggressive, så vi  kan hjælpe dem til at finde mere hensigtsmæssige strategier til at styre vreden på.

Ligesom pigerne skal opfordres til at turde tro mere på sig selv og sænke forventninger til egne præstationer. Hvis man opdrager drenge og piger ens, gør man i stedet forskellene større.

Selvfølgelig skal Karl som alle andre børn have den kønsopfattelse, han selv ønsker. Vi ved endnu ikke, hvor meget hans biologiske køn vil  vægte. Vi ved endnu ikke, hvordan hans seksualitet vil blive.

Men han er Karl, og han vil blive elsket,  præcis som den han er.

Fars pige

Danmarks for tiden mest sete og på samme tid mest udskældte program på DR vækker vores forargelse. Ingen skælder for øvrigt i parentes bemærket ud på DR over, at de udstiller en pige på den måde, som de gør.

Stor er vores forargelse over, at Alva altid har direkte adgang til sin fars Platinkort og kan køre det igennem for at berige sig med øreringe, tasker og andre vilde luksusting. Alva er blevet kaldt et Curling barn. Men stop lige et øjeblik. Er det i virkeligheden ikke sådan, at Alvas fars fejekost bare er større end vi andres?

For er det ikke karakteristisk for de børn og  unge, der vokser op i dag, at vi alle forkæler dem og giver dem alt, hvad vi kan. Alvas far tjener så mange penge, at det rækker til Gucci og Chanel, men det er vel i princippet ikke værre, end det vi andre gør? Men rart er det selvfølgelig, at der er nogen, der gør det mere overdrevent end os selv. Det giver sådan en dejlig ro og selvtilfredshed.

Egentlig kan det ikke få mig op at ringe, at det er et Platinkort, der køres igennem. Det er helt andre temaer, der bekymrer mig. Som når far fejlagtigt tror, man skal være bedste venner  med sit barn. Når far ikke tør være en autoritet. Når far ikke sætter grænser og selv er grænseløs. Og når man glemmer, at selvværd ikke bygges af Chanel tasker eller billigere ting for den sags skyld.

Selvværd kommer indefra. Det sker, når de primære omsorgspersoner evner at vise dig, at du er god nok, præcis som du er. Ikke kun når make-up, hår og korsettet sidder perfekt. (Faktisk den scene jeg bliver mest trist over). Ikke kun når du er den, der bliver inviteret med til de rigtige fester. Og det er så her, jeg bliver bekymret på Alvas vegne.

For hun beskriver en tomhedsfølelse så hjerteskærende. En tomhedsfølelse, jeg møder hos rigtig mange unge i dag. Og selv mærkevarer kan ikke fylde det hul. Eller fjerne angsten for at fejle og ikke kunne leve op til alle de usagte forventninger, der lurer under overfalden.

Brug for hjælp: htpps://psykologenpaabryggen.dk

Selvværd og selvtillid

En af mine yndlingsklienter er kun 9 år gammel. Han kan sige tingene så rammende, at jeg bliver blæst helt bagover. Sådan skete det forleden. Han var dagens første klient, og jeg havde knap fået søvnen gnedet ud af øjnene. Jeg skal love for, at han fik vækket mig lige der et sted mellem 7:40 og 7:45.

Han så på mig med et undrende udtryk: “Jeg forstå det ikke”, sagde han. ”Hvorfor er man ikke god nok, som man er? Jeg skal hele tiden være den bedste både i skolen, til fodbold og til alt. Det er så irriterende”. De sidste ord fik ham til at græde, så det var tydeligt, at her var meget på spil følelsesmæssigt.

Selvværd knytter sig til væren, og selvtillid knytter sig til performance. Du kan altså godt have masser af selvtillid uden nødvendigvis at have selvværd.

Barnet ved slet ikke, at man kan være dygtig til at spille bold og til at score mål. Det oplever bare glæden ved at løbe rundt og måske have det sjovt med andre. Ret hurtigt lærer barnet imidlertid, at det kan få anerkendelse for sine evner derude på fodboldbanen.

Der er stor forskel på, om man siger til barnet: “Wauv, hvor var det skønt at se, at du hyggede dig og var opmærksom på at spille til de andre”. Eller man siger “Wauv, du spiller godt og scorer mange mål”. Det sidste måske endda med en ekstra motivations faktor som at: “Du får 5 kr. for hvert mål, du scorer”.

Selvværd handler om at have en grundlæggende tro på, at man er god nok, præcis som man er. Uanset om man scorer mål, piger eller fede jobs. Hvis selvværdet ikke er solidt funderet, prøver vi at kompensere ved at være dygtige.