Tænk, at du fylder 30 år i morgen. Det er slet ikke til at fatte, at det er 30 år siden, du kom til verden. Bum er ikke dit rigtige navn. Du fik kælenavnet af din mormor. Ligesom kælenavnet Æbleblomst. Bum hang ved.
Du blev født i Århus, hvor din far og jeg studerede. Du ville til verden midt i din fars græsk eksamen, så der var ikke megen holden i hånd under veerne, da det i stedet var de græske verber, der kaldte på hans opmærksomhed. Men ud kom du.
Jeg blev totalt blæst bagover af din skønhed, da du første gang blev lagt op til mig. Jeg tvang alle, der var på fødestuen til at sige, at du var den smukkeste baby, de nogensinde havde set.
“Er hun ikke bare den smukkeste?” sagde jeg til din mormor. Hun bekræftede, men sagde så, at det syntes alle forældre jo. “Jo, men de ved jo godt, det ikke passer, men hende her er den smukkeste helt objektivt”, svarede jeg.
Du voksede op og har altid givet anledning til langt flere glæder end bekymringer. Det er en gave, når det er sådan. For bekymringerne slipper vi som forældre ikke for.
På fotoet sidder du og stråler med lille Anna og Karl. Jeg tror, jeg var forberedt på, hvor fantastisk det ville være at blive mormor. Hvad jeg imidlertid slet ikke var forberedt på, var den helt ubeskrivelige glæde, der gennemstrømmer en, når man ser sit barn i forælderrollen.
Det er nok lidt en blanding af stolthed over, at det har jeg faktisk været med til at sikre, at du kan finde ud af. Samtidig er det blandet med en stor beundring af, at du gør det på din helt egen måde.
Jeg vil ikke give dig gode råd med på vejen, nu hvor du runder de 30. Jeg kunne komme med en lang enetale, men det vil jeg undlade. For hvis der er noget livet har lært mig, så er det, at det bedste, man kan gøre, er at handle og ikke så meget snak. Være et godt eksempel som ens børn kan tage afsæt i. Og ellers handler det hele bare om kærlighed og om at give det i rigelige mængder.
Stort tillykke med dagen i morgen min Bum skat.