“Har du lagt et opslag op”?, spurgte min mand. Jeg svarede først lidt undvigende, men indrømmede så, at det har jeg ikke. Jeg har nu hver fredag i mere end 5 år lagt et nyt opslag op hver eneste fredag. Fredag efter fredag. Sommer og vinter. Ferier og grå hverdage.
“Jeg kan ikke!” udbrød jeg højt. Ordene, der ellers altid står i kø på en måde, så det nærmest er en lettelse at kunne komme af med dem inde på bloggen, kommer bare ikke……
“Jeg gider ikke mere”, sagde jeg så pludselig. Hvor kom de ord nu fra? Fakta er imidlertid, at jeg i et stykke tid har været ærgelig over, at Facebook/Meta gør det mere og mere vanskeligt at komme ud til dig og mine andre følgere. Algoritmer, som kun Facebook gennemskuer, gør det næsten umuligt.
Og en ting er at kunne lide at skrive. Det er bare langt sjovere, når man ved, at du læser med. Måske lysten vender tilbage. Måske vi mødes i et andet projekt. Indtil da vil jeg ønske dig alt det bedste.
Nogle har fulgt mig lige fra Bloggen gik i luften. Andre er kommet til løbende. Og nu bliver det helt trist og jeg tænker, at “Nej, det kan da ikke bare stoppe her”. Men det bliver i hvert fald en pause. Indtil videre.