Jeg hedder Jeanne.
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 94. I dag er jeg autoriseret psykolog og specialist i Klinisk psykologi og Sundhedspsykologi. Jeg har privatpraksis på Islands Brygge, Sfinxen. Jeg hjælper børn, unge og voksne, der ikke trives.
Som psykolog møder jeg hver dag mennesker, der beriger mig med deres måde at være på. Med deres små sejre i livet, deres eftertanke. Som mor og ægtefælle og som veninde har jeg en stor dejlig familie og omgangskreds, der giver mit liv indhold. De er alle mine inspiratorer.
”Familieliv” er hovedoverskriften for min blog. Ingen detalje fra hverdagslivet er for lille til at få opmærksomhed inden for denne overskrift. Det være sig parforhold, skilsmisse, børn, psykiske og fysiske sygdomme i familien, kærlighed, traditioner, opdragelse, holdninger og værdier.
Følg mine indlæg her på bloggen eller via min Facebook side Psykolog Jeanne Fløe.
Der kommer et nyt blogopslag hver fredag eftermiddag.
Via Facebook er du den første til at få ugens nye blog. Dog har Facebook gjort det vanskeligere for mig at ende i din News feed. Når du trykker "følger" under coverbilledet skal du trykke "se først".
Tidligere indlæg kan findes under ”Emner” eller søg her.
Eller følg med på min Instagramprofil psykologenpaabryggen. På min Instagram kommer du med bagom livet som psykolog.
Velkommen :-)