Er jeg kedelig? Og har jeg været kedelig i mindst 15 år? Det er det spørgsmål, der står tilbage, også efter du har læst ugens blog. Kender du det, at du ser noget i et blad eller på Pinterest og tænker ”Fed smag, det gad jeg godt at have?”. Sådan fik både min mand og jeg det sidste weekend, hvor der, med en ekstra fridag, var god tid til eftertanke.
Vi er midt i indretning af vores sommerhus og havde fået et par prøver med fra søde Jesper. Vi var blevet enige om, hvilken af prøverne vi kunne se som vores fremtidige sofatæppe. Efter et par glas rødvin sneg tvivlen sig ind. ”Er det ikke næsten for kedeligt?”, spurgte jeg.
Det ene ord tog det andet, og vi kunne hurtigt blive enige om, at vi skulle turde noget mere. Og vi kunne endda blive enige om, hvad alternativet skulle være. Noget med noget spræl i og med nogle pangfarver, vi havde set i en bog. ”Ellers ender det bare med det samme som altid,” stemte vi begge lystigt i.
Det er sådan, at jeg altid går i den samme type tøj. Forstået på den måde, at jeg finder noget, jeg rigtig godt kan lide, og så går jeg i det. Jeg har flere trøjer, der er nummer både to og tre og fire af samme slags, som den jeg har slidt i bund. Sko og bukser skal også helst være de samme. Samme frisør og frisure som altid.
Nu er en ting, at man godt kan grine af sig selv. Noget helt andet er, når ens mand som et godt argument for, at tæppet skal være med pang farver, pludselig peger på sofaarrangementet og udbryder: ”Ja, se bare der! Alt det sand i sand og kedelige brune nuancer. Det ender ligesom dig og dit tøj, hvor du har gået i det samme de sidste 15 år”.
Hertil kunne jeg så svare at ”Ja, jeg skifter ikke sådan ud. Jeg var også sammen med den samme mand i 32 år. Det er mere, end man kan sige om dig”. Pay back time.
Vi enedes om at stoppe snakken der og i stedet spørge Jesper. Jesper mener, vi står over for en forsinket midtvejskrise. For som han diplomatisk siger, da vi forventningsfulde viser ham vores nye stil: ”Det er jo slet ikke jer”.
Og vi må nok bare erkende, at vi er til det sikre lidt kedelige.
Så må jeg håbe, at min mand også er til mig, selvom jeg ikke skifter tøjsmag, men fortsætter med at gå i det samme år efter år.