Hvad stiller man op som forældre i disse tider, hvor en uforudsigelig mand som Putin er gået ind over Ukraines grænser. Hvad siger man til sine børn?
Det er et svært spørgsmål. Som forældre har vi en helt naturlig beskyttertrang over for vores børn. Vi ønsker for dem, at de må vokse op uden at skulle gå at bekymre sig og være bange. Sådan er virkeligheden bare desværre ikke.
Virkeligheden er skræmmende. Som forældre kan vi let føle os magtesløse. For hvad skal man svare, når barnet bekymrer sig og er bange for om krigen vil sprede sig til her, hvor vi bor.
Vi lever i en tid, hvor nyhedsstrømmene er voldsomme. Da jeg var barn, var det begrænset, hvad vi fik indblik i omkring ufred i verden. Mine forældre så TV avisen efter, at jeg var lagt i seng. Jeg sov trygt og godt, mens de voksne vagtsomt fulgte med under Cuba krisen.
Det er meget anderledes i dag. Voldsomme billeder af desperate børn og voksne, kampvogne og militær fylder vores stuer. Og selvom vi forsøger at undgå, at børnene ser med, kan det være svært. Tik Tok, sociale medier og nyheder i døgndrift vælter ind over os og børnene.
Hvad svarer man så, når ens barn ikke kan falde i søvn på grund af ængstelse?
Ofte tror jeg, vi kommer til at svare: Bare rolig skat. Det sker ikke her, hvor vi bor. Vores hensigt er, at barnet skal stoppe med at bekymre sig. I stedet får vi signaleret, at det her kan vi ikke tale om. Barnet lades alene med sine tanker og bekymringer, og katastrofetankerne vokser sig større inde i barnets hoved.
Omvendt kan vi også komme til at uddybe vores svar på en måde, der øger barnets ængstelse. Prøv i stedet at spørge dit barn: Hvad gør dig bange? Hvad kommer du til at tænke på? Hvad kan jeg gøre for, at du skal være mindre bange? Hvad plejer at hjælpe dig, når du bliver bange?
Tommerfingerregel nummer ét: Du skal lytte mere, end du taler. Børn forstår ting meget anderledes end voksne. Sørg for at få vished for, hvad barnet reelt spørger om. Overdyng ikke barnet med informationer, men svar åbent og ærligt på barnets spørgsmål.