Jeg håber, din jul bliver glædelig. Om en uge samles vi om julebordet, fælleskab, glæde og hygge. Mange giver også gaver og det er slet ikke så ringe endda. Forhåbentligt får du noget af det, du har ønsket dig i år. Hvis du har gjort det nemt for dine nærmeste, har du rundsendt en ønskeliste.
Vi er en stor familie med dine og mine børn og en masser eks’er, så selvfølgelig gør vi os også den umage at forsøge at koordinere gaveindkøb. Og forhåbentlig lykkes vi med, at alle bliver glade.
Forhåbentlig vil mange også glædes over det uventede. Den lille ting, som man i forbifarten nævnte og helt har glemt at få på listen, kan for nogen næsten vække større glæde.
Sådan er det bare ikke altid. Der har mange steder sneget sig en usagt forventning ind. Hvor ønskelister er blevet til indkøbslister med en forventning om, at alt, hvad der står på listen, det sørger man lige for at få koordineret i familien, hvem der gir.
Tjek, tjek nu er alle glade, for du får alt, hvad der står på listen.
I ordet “ønske” ligger der jo netop dette med, at man ikke på nogen måde kan have en forventning om, at ønsket indfries. Men det er vi ved at glemme. At ønske sig noget i dag er det samme som at “bestille”. Den eneste overraskelse, der er tilbage, er hvem, der giver hvad fra listen.
Og ve den, der har købt noget, der ikke står på listen. Det er en forbrydelse mod julestemningen og julefreden. For det bliver set som et udtryk for, at man ikke har hørt ordentligt efter og sat sig ind i sagerne. På den måde er vi ude i at reducere hinanden til forlængede indkøbsarme. Til nogen man kan forvente materialle goder af.
Husk gavens mening. For meningen er netop ikke tingen i sig selv, men tanken bag. Gaven er en lille hyldest og en kærlighedserklæring til et andet menneske, som vi holder af, og som har en betydning for os. Det er kærlighed pakket ind i glitter og bånd.