Forestil dig at skulle pakke en taske en gang i ugen for at flytte til den anden forældre. Pakke ud når man lander det nye sted for at gentage manøvren ugen efter. Nye regler at forholde sig til, nye rutiner og måske et par ekstra bonus søskende eller halvsøskende oveni.
Det er hverdagen for rigtig mange børn. Og med ændring af skilsmissereglerne tilbage i 13 er raten af skilsmisser steget med ti procent.
7/7 eller 11/3 eller 5/9. Der er ikke tale om brøkregning. Det er et helt anderledes form for regnestykke, der skal gå op, når to voksne, der engang har elsket hinanden, pludselig har fået nok og har valgt at gå hver til sit. Og med et enkelt klik kan sige “Game over”.
Der findes mange ordninger for børn i skilsmisse familier. Nogle bor mest det ene sted og har en 11/3 ordning. Men rigtig mange har en 7/7 ordning, hvor de bor lige meget ved begge forældre.
Jeg læste i weekenden en kronik om, at de ressourcestærke forældre har de største kampe om samværsregler efter en skilsmisse. Lange seje kampe, der kan stå på i årevis om, hvad der er bedst for barnet. Eller blev det i virkeligheden, hvad der er bedst for dem selv.
Og mange gør hvad der i vennekredsen er enighed om, at den gode forælder bør gøre – kræve en millimeter retfærdig fordeling. For sådan er det også blevet. Den gode forælder skal kæmpe for en 7/7 ordning for at bevise sit værd som forælder. Helt uden blik for, at børn kan have et andet behov.
En 7/7 ordning kan være den bedste løsning for nogle børn, men omvendt kan det også være barnets bedste med én fast bopæl hos den ene forælder og måske weekend samvær med den anden.
Det afgørende må være, at beslutningen tages på baggrund af barnets behov. Beslutningen må ikke tages på baggrund af, hvad man som forælder har det bedst med.
Stor respekt for den forælder der tilsidesætter sit eget behov og virkelig gør sig umage for at finde den løsning, der er bedst for barnet.
Brug for hjælp https://psykologenpaabryggen.dk