“Hun ser så sød ud, men hun kan gå helt amok og skrige vildt og voldsomt. Det eneste, der plejer at hjælpe, når hun får sine flip, er at sende hende ind på værelset”, sagde hun til mig.
Nu har hun imidlertid bedt om hjælp, for antallet af “hysteritilfælde” er eksploderet. Og i sådan en grad at den lille 3 årige var ved at drive hele familien til vanvid.
Jeg vil lave et lille tankeeksperiment med dig. Forestil dig at du er 3 år gammel. Du elsker mælk, men dine forælder siger, du kun må få et glas vand. Din verden bryder sammen. Du reagerer i vrede og gråd. Din mor forvandles til en rasende dame, der kommer faretruende nær. Hun taler vredt til dig og beder dig om at gå ind på dit værelse. Du må først komme ud, når du er blevet god igen.
Børn skal ikke sendes på værelset efter min mening. Det stopper måske raserianfaldet, men barnet er ikke blevet klogere på sine følelser. Det eneste, barnet lærer, er, at ikke alle følelser er acceptable, men kun de positive følelser.
Husk, det er naturligt, at barnet bliver vred og ked af det. Barnet er ikke født med evnen til at kunne regulere sine følelser og afpasse dem på en måde, som vi finder rimeligt. Det er en evne, der langsomt udvikles gennem opdragelsen.
Træk vejret dybt ned i maven og bevar roen. Hvis dit barn er klar til det, så tilbyd at give det et kram. På den måde viser du, at du kan rumme barnets følelse af frustration.
Sæt ord på: “Jeg tror, du blev sur, fordi jeg ikke ville give dig mælk”. På den måde hjælper du barnet til at koble reaktionen med det, der skete.
Målet er, at barnet lærer at regulere sine følelser. Barnet er ikke født med en udviklet fornuft, som kan fortælle barnet, hvad der er en rimelig reaktion i en given situation.
Når barnet derfor reagerer i frustration har det brug for, at den voksne bevarer roen. Alternativt risikerer vi, at barnet kører endnu mere op.