Hvordan skriver man lige et blog opslag om sin datters kæreste, som handler om, at han ærlig talt ikke altid har kunnet gå under betegnelsen: “Enhver svigermors drøm om en svigersøn”?
Mmmmm, man må vel bare være ærlig og kaste sig ud i det. For måske du rent faktisk kan nikke genkendende til passager i dette ærlige opslag. Reflektere lidt og måske blive klogere på et og andet.
Sandheden er, at jeg har bandet ham langt væk rigtig mange gange. Min svigersøn altså. For helt ærlig – min datter fortjente altså noget bedre. Hun er smuk, klog, sjov og dejlig. Hun kan få lige, hvem hun vil ha’. Og så ville hun have ham.
Han kunne mere end sit fadervor. Og måske præstens datter også lod sig fascinere lidt af denne bad boy. I hvert fald stod deres forhold ikke til at ændre.
Jeg er psykolog og har nu arbejdet med børn og unge i 25 år. Jeg ved en del om psykologi.
Jeg har alligevel gjort alt det, man ikke må. Truet, bønfaldt. Gjort alt for at få min datter til at gøre det forbi. Gjort alt det modsatte af, hvad jeg med mit professionelle jeg ville have gjort.
.Jeg ville ønske, jeg kunne skrive, at jeg ændrede syn på ham, da jeg fik øjnene op for hans indre værdier. Det ville være løgn.
Jeg ændrede først syn på ham, da han blev mere, som jeg gerne ville have, han skulle være. Da han levede mere op til MINE holdninger og værdier.
Med andre ord – da han blev seriøs. Kæmpede sig gennem en svær uddannelse, hvor han først måtte læse matematik op på 9. klasses niveau, inden han kunne tage det på HF niveau for til sidst at gennemføre et studie.
Mange gange undervejs har jeg tvivlet på ham. Ja, ja nu må vi se, tænkte jeg.
Nu mangler han kun sin bachelor. Jeg er vildt stolt af ham. Og helt ind i hjertet kan jeg mærke min taknemmelighed over, at jeg ikke fik min vilje. For pludselig har jeg også fået øje på det indre. Alt det min datter hele tiden så.
Jeg kan med glæde sige, at han skal være far til mit barnebarn. Og netop i skrivende stund er der en lille ny på vej.