Det at børnene i den sammenbragte familie er medlemmer af to familier giver ofte de voksne en meget tydelig oplevelse af forskelligheder og ligheder mellem de to familier, i det at man som voksne oplever en andens måde / måder at være familie på meget tæt på, det kan de hos nogle (mange) opleves som en trussel og uden at det er hensigten, kan dette skabe et ”konkurrence- lignende” forhold med den anden familie eller forælderen af samme køn i den anden familie – ”vi skal være bedre” for ellers kan du(barnet) ikke lide os.
Det skaber helt naturligt spørgsmål så som:
- Gør vores familie det godt nok?
- Er Jeg god nok som forældre? Som anden voksne?
- Kan barnet bedre lide at være i den anden familie?
Nogle oplever samarbejdet med ex-partneren som stort set problemfrit, andre oplever det vanskeligt og udfordrende. Endelig er der nogle, der oplever det som ren chikane for deres nye familie og parforhold.
Hvis man som par er i den situation hvor samarbejdet med exen skaber konflikter i ens parforhold, så har man et problem som par.
Et konfliktfrit samarbejde kan for nogle par i den sammenbragte familie opleves som truende og skabe et hav af problemer
Et konflikt fyldt samarbejde kan for nogle par opleves som meget besværligt men det giver ingen problemer for parret indbyrdes
Så selve samarbejdet er ikke det afgørende for om man oplever det som problem i ens parforhold, men det der er meget betydningsfuldt for parret er at der er sammenhæng mellem den måde man som par samarbejder på og den måde man som par vælger at være familie på.
Altså at det samarbejde man har med exen hænger sammen med – passer til den måde man som par organiserer sig på som familie.