Pap- bonus- stedforælder

 

 

Forælder/barn relationen var der før kæreste relationen

Dvs. at der er en historie, vaner, traditioner.

Alle disse vilkår adskiller en sammenbragt familie fra det traditionelle familiemønster vi kender fra kernefamilien med mor/far og barn.

Dette er vilkår man som medlem af en sammenbragt familie ikke kan ændre eller fjerne og som man skal finde sit forhold til og samarbejde omkring, som par!

En sammenbragt familie er en familie, hvor mindst en af parterne har børn med fra tidligere forhold.

En sammenbragt familie er ny familieform, der kan give andre udfordringer end dem vi kender fra en kernefamilie. En sammenbragt familie er IKKE en kernefamilie, den har nemlig helt andre vilkår. Det bærende element i en sammenbragte familie er parforholdet.

Det kan for mange par være vanskeligt at skabe fælles normer og holdninger når man kommer med hver sin måde at være familie på, kommer med hver sin historie, traditioner og vaner.

Der er nye positioner/roller der skal skabes, udvikles og afstemmes parterne imellem. Det kan være vanskeligt at finde sin rolle og plads både som barn og voksen i en sammenbragt familie

Barnet eller børnene har også en anden forælder, de er medlemmer af en anden familie også, og det faktum at der er en biologisk forælder, der på den ene eller anden måde har indflydelse på din sammenbragte familie, kan for mange gøre det svært at håndtere.

Så en sammenbragt familie har ikke noget at gøre med om man bor sammen eller ej, men at man bliver det når man er et etableret par, hvor den en eller begge har børn med fra tidligere forhold.

To familier

Det at børnene i den sammenbragte familie er medlemmer af to familier giver ofte de voksne en meget tydelig oplevelse af forskelligheder og ligheder mellem de to familier, i det at man som voksne oplever en andens måde / måder at være familie på meget tæt på, det kan de hos nogle (mange) opleves som en trussel og uden at det er hensigten, kan dette skabe et ”konkurrence- lignende” forhold med den anden familie eller forælderen af samme køn i den anden familie – ”vi skal være bedre” for ellers kan du(barnet) ikke lide os.

Det skaber helt naturligt spørgsmål så som:

  • Gør vores familie det godt nok?
  • Er Jeg god nok som forældre? Som anden voksne?
  • Kan barnet bedre lide at være i den anden familie?

Nogle oplever samarbejdet med ex-partneren som stort set problemfrit, andre oplever det vanskeligt og udfordrende. Endelig er der nogle, der oplever det som ren chikane for deres nye familie og parforhold.

Hvis man som par er i den situation hvor samarbejdet med exen skaber konflikter i ens parforhold, så har man et problem som par.

Et konfliktfrit samarbejde kan for nogle par i den sammenbragte familie opleves som truende og skabe et hav af problemer

Et konflikt fyldt samarbejde kan for nogle par opleves som meget besværligt men det giver ingen problemer for parret indbyrdes

Så selve samarbejdet er ikke det afgørende for om man oplever det som problem i ens parforhold, men det der er meget betydningsfuldt for parret er at der er sammenhæng mellem den måde man som par samarbejder på og den måde man som par vælger at være familie på.

Altså at det samarbejde man har med exen hænger sammen med – passer til den måde man som par organiserer sig på som familie.

Venskab

Peter Plys er klog. Om venskab har han blandt andet sagt: Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen

nærig

Nu må der ikke gå for meget carly i den siger jeg til min mand.

 

På gården mom der et rugbryd med frisk bagt brød det blev lagt til side og så spisete de det gamle først

Bare psykisk

Vedvarende uforklarede fysiske symptomer. Mange kalder de fysiske sygdomme som de “virkelige” mens symptomer, man ikke kan forklare organisk “bare er noget der foregår inde i hovedet”

Du og jeg

På en måde har vi meget til fælles. Og på en måde er vi meget forskellige. Det kan godt give nogle sammenstød. Men i virkeligheden kan man aldrig nå til en fuld forståelse af den anden for hvis man kunne det skulle man være den anden og det er man ikke man er netop sig selv. Man kan kun forsøge at bestræbe sig på at forstå det den anden forstår. Det handler slet ikke om at være mere som den anden for man risiskere at miste sig selv. Ikke at være sig selv eller at have tabt sig selv er forbundet med fortvivlelse og man rammes af usikkerhed om hvem man egentlig er. I sin iver efter at passe ind skifter man konstant retning og man rammes af angst og mistrivsel.

Den onde stedmor

Rollen som hende den skrappe var ubesat. Så ofte ser jeg mig henvist til rollen som den onde stedmoder, grinede hun. Der var ellers ikke meget at grine af for det gav anledning til mange konflikter i den lille nye famile med dine børn som ikke er mine børn.

Forklaringen havde hun også. Eller i hvert fald en hypotese. I en skilsmissefamilie er der jo ingen af forældrene, der ønsker at være den upopulære forældre. Så nogle gange  er min mands serviceniveau så højt, at det er lige til at skrige over.

“Faaar jeg er tøøørstig”, karikerede hun. Og så sprang den mand hun havde forelsket sig i op og ud i køkkenet og hentede vand med isterninger. Og uden at hun ville det blev hun tilskyndet til at trække endnu mere i den modsatte retning. Det var ikke længere holdbart.

Introvert

Jeg filosoferer meget over tilværelsen og er optaget af eksistentielle spørgsmål som findes Gud? og hvad er meningen med det hele? Jeg har altid tænkt meget over liv og død.