Coffee to go. Men hvor går de hen? Jeg kommer fra Esbjerg. Jeg boede midt i byen, og det var med stor skepsis, at jeg iagttog den dyre istandsættelse af et kommende konditori på hjørnet af bygningen, hvor jeg boede. For var esbjergenseren overhovedet klar til at give ekstra for en kage, blot fordi du kunne indtage den i flotte designermøbler.
Det skulle vise sig, at det var Esbjerg i allerhøjeste grad klar til.
Med samme skepsis læste jeg på skiltet udenfor: “Coffee to go”. Jeg var nu helt overbevist om, at det unge par, der forsøgte sig ud i dette eventyr, ville få sig en brat opvågning. For helt ærlig, hvem køber en dyr kop kaffe og lader den komme i et papkrus med plastiktud for at tage den med udenfor i kulden, så den er kold, inden man har nået at sige “uhmm”.
Det skulle vise sig, at det er der rigtig mange, der gør.
Nu bor jeg i København, og det kan synes som om, at alle, jeg møder på min vej, kommer med sådan en Coffee to go. Ja, det er nærmest eksploderet her under corona, hvor det er den foretrukne måde for mange at mødes på.
Efter i nu flere år kun at have hovedrøsten tilovers for denne nye folkesport slog det mig, hvad det geniale er. For det er jo ren Walk and Talk.
Vi kender alle dette med, at det opleves nemmere at få talt om de lidt sværere emner, når vi går en tur. Det er som om nogle barrierer mindskes.
Med viden om, hvor afgørende vigtigt det er for vi mennesker at bevæge os, er fænomenet heller ikke så ringe endda. Vi ved også, at når vores blik rettes mod naturen, så har det en gavnlig effekt på den menneskelige hjerne og stimulerer de kreative processer.
Der er derfor rigtig mange gode grunde til at invitere din ven/veninde på en Cofee to go. Og måske det slet ikke er så vigtigt, hvor I går hen.