Hvaa! Hvor skal vi hen du?

Et stort antal unge har i den forløbne uge fået besked, om de er optaget på drømmestudiet.

Vi er ikke enige i alt min mand og jeg. Uenigheden viste sig forleden, hvor opgørelsen over unges fremtidige studievalg blev offentliggjort. Det var med stor lettelse min mand læste tallene højt.

Det ser nemlig ud til, at unge i højere og højere grad vælger med fornuften. Forstået på den måde at de vælger de uddannelser, hvor der er udsigt til job og gode lønninger efterfølgende.

Så var det, jeg citerede gode gamle Grundtvig: Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

For er unges valg af fremtidig uddannelse i virkeligheden styret af frygt for fremtiden.

Medierne holder sig bestemt heller ikke tilbage, når det gælder rådgivning omkring, hvilke uddannelser, der kan berige dig mest.

Det, vi bare ikke må glemme, er, at det at være rig er andet end at tjene mange penge. Hvad med betydningen af at “brænde for noget”.

Min mand har også lidt ret. Det indrømmede jeg selvsagt ikke.

Jeg indrømmer det her. For selvfølgelig er det korrekt, at Danmark som nation ikke har brug for en halv million cand. mag.’er i serbokroatisk, ægyptologi eller nærorientalsk arkæologi. Og selvom vi har brug for dygtige arkitekter, så uddanner vi også en masse af dem til arbejdsløshed.

Alligevel vil jeg ikke overgive mig fuldt ud til de rationelle argumenter. Ikke blot hjernen, men også hjertet skal være med i livets store valg.

Min tankegang har det selvsagt svært i en nytteorienteret tid. For fakta er jo, at ikke alle studier bidrager til BNP og nationens konkurrenceevne.

Alligevel bliver jeg stædig og fastholder, at vi netop mere end nogensinde har brug for andet og mere i tilværelsen end det nyttige.

Nytteværdi er ikke det, livet handler om. Det handler om at stå op om morgenen og have lyst til at leve.