Tiden den er din

Jeg  drømmer mig af og til tilbage til en tid, hvor far ligger på sofaen med en avis, og mor sidder stille og roligt og strikker i stolen, mens børnene leger på gulvet.

Det er nok forbudt at skrive, at jeg kan få det sådan, for er det ikke et kønsdiskriminerende scenarie. Det er imidlertid ikke min pointe. Min pointe er, at der er nærvær. Lige der midt i Hr. og Fru Jensens dagligstue emmer det af ro og nærvær.

Sådan ser det ikke ud i moderne børnefamilier anno 2020. Jeg tror, de fleste af os må indrømme, at vi ofte har for travlt. I hvert fald er det tankevækkende, at en undersøgelse viser, at hvert tredje børnehavebarn oplever, at forældrene har for lidt tid. Samtidig viser en anden undersøgelse, at hver fjerde voksne, set i bakspejlet, fortryder, at de ikke brugte mere tid på deres børn, mens de var små. 

Og det er jo egentlig ret trist, når man sådan tænker efter. For tiden kan ikke skrues tilbage. Vi har kun et skud i bøssen.

Tid er en underlig størrelse. For tid kan ikke kun opgøres i timer og minutter. Kvalitetstid er jeg dog heller ikke den store fortaler for. Det er vist mest brugt som et lidt vagt forsøg på at dulme den dårlige samvittighed over, at vi aldrig har tid nok.

Jeg kan  ikke komme i tanke om et dækkende ord. Men det må handle om, at vi i den tid vi er sammen, ser og hører hinanden.

Uden at lyde sådan total dramatisk, så er det afgørende vigtigt, at vi får stunder af nærvær ind i en travl hverdag. For alternativet vil få uoverskuelige konsekvenser. Det er nemlig, når vi indgår i tætte relationer, at vi formes som mennesker. Uden nærvær sammen med de vigtige omsorgspersoner føler barnet sig alene, og det bliver i tvivl om sit værd.

Barnet kan sagtens føle sig alene og overset, selvom forældrene sidder i samme rum som barnet, hvis forældrene sidder med næsen begravet i deres smartphone og tjekker op på de seneste nyheder, mails og de sociale medier.

Så hvilke værdier skal gælde for netop din familie. Hvordan vil I prioritere Jeres tid?