Det har netop ringet ind til et nyt skoleår. Og når de nye elever står klar, parat, og spæner afsted på start, så er der nogen, der har bedre chancer for at komme først over målstregen.
Da min bonusdatter i sin tid skulle begynde i børnehaveklassen, kom hun i sit fineste puds med sine forældre i hånden. Her skulle hun for første gang møde sin kommende klasselærer.
Efter at have fremsagt sit navn kunne klasselæreren meddele den kommende elev, at hun skulle gå i B klassen. ”Så skal du ikke regne med mig”, var hendes overrumplende svar. ”Jeg vil kun gå i A klassen”.
Den historie har vi grinet af mange gange i familien. Andre skal ikke sådan hundse rundt med hende og tro, de skal bestemme. Men nok så vigtigt – hun er ikke en, der vil nøjes med at være på B holdet.
Nu ved jeg godt, at 0B ikke betyder, at man går på et B hold. Hvor skulle hun imidlertid vide det fra. Hun havde sine erfaringer fra det lokale håndbold hold i Hasle.
Hele livet bliver vi delt ind i A og B hold. Man skal ikke være ret gammel, inden man forstår, hvor det er sjovest at være.
En ting er at komme på B holdet til håndbold eller fodbold, noget helt andet er at være på B holdet socialt set. Og meget tyder på, at har dine forældre spillet på det hold, så er det meget svært at få oprykningstilladelse til A holdet.
“Kom”, siger vi lokkende. “Du kan blive alt, når bare du vil det nok”. Med den tænkning er der kun en at bebrejde, hvis man oplever ikke at slå til.
Vi må ikke være blinde for ulige muligheder. Du kan være både flittig og dygtig og alligevel kæmpe en umulig kamp for at bryde de sociale mønstre.
Den sociale arv vejer fortsat meget tungt og er svær at bryde ud af. Når vi siger til de unge, at de har alle muligheder negligerer vi al viden om social ulighed, og dermed individualiserer vi deres udfordringer.
Gå eventuelt til min hjemmeside https://psykologenpaabryggen.dk