Søskende

Afskrift skal derfor rettes til.At behandle sine børn lige er ikke nødvendigvis at behandle dem ens. Det er en stor misforståelse, at man skal behandle sine børn ens for at behandle dem retfærdigt. Rigtig mange forældre farer vild her.

Forskningen peger på, at noget af det værste for selvværdet og for søskendekærlighed, er følelsen af at vokse op i skyggen af en søskende. At en eller flere søskende altid måtte mere, fik mere ros, fik flere gaver, var meget sjovere, gjorde alting mere rigtigt osv. Det gør ondt i hjertet at føle sig udenfor og mindre værd.

Måske kender du selv fornemmelsen fra da du var lille, og er derfor ekstra opmærksom på ikke at gøre forskel på dine børn.

Men hvis dine børn er som børn er flest, er de forskellige fra hinanden, og dermed har de forskelige behov.

Søskendekærlighed

Nogen har brug for meget kontakt, opmuntring og støtte – andre har brug for at du viser tillid til, at de selv kan. Nogen børn trives med mange legeaftaler – andre er mere orienterede mod at hygge sig alene eller sammen med dig. Nogen har brug for meget kropskontakt, andre har brug for mange ord. Nogen kan fordybe sig i timevis i en bog eller et kreativt univers – andre trives med meget kropslig aktivitet og fysiske udfordringer.

Hvis du altid giver det samme til dine børn, hvad enten det er i form af opmærksomhed, aktiviteter, materielle ting, pligter eller privilegier, risikerer du at ramme skævt i mindst halvdelen af tilfældene. Samtidig kan du være med til at gøre dine børn meget optagede af milimeterdemokrati, selvom din hensigt var at støtte op om deres søskendekærlighed.

 

Læs også artiklen “Det er da synd for barnet” – om retfærdighed og forskelsbeha