Karls følelser

Jeg får aldrig et Bilka barn, siger min datter med overbevisning i stemmen. For hvem har ikke tænkt sit, når vi har set et skrigende barn liggende på gulvet midt i Bilka. “Se nu at få det barn opdraget”, er det hændt, at jeg har tænkt. Det er dog ikke kun et spørgsmål om dårlig opdragelse, når lille Emma ligger skrigende midt på gulvet foran køen til kassen i Bilka.

Børn oplever store følelser. De bliver vildt begejstrede, fjollede og glade. Og de bliver også meget kede af det, vrede og aggressive. Og vejen fra den ene følelse til den anden kan være ultra kort.

Det er der en endog meget simpel årsag til. De centre i hjernen, der hjælper os med at regulere følelserne, er slet ikke udviklede . Derfor kan børn ikke altid stoppe sig selv, inden følelserne får frit løb.

Barnets store følelser kan være årsag til mange konflikter. Det er svært at være forælder til et barn, der råber og skriger. Det er bare også svært at være barn, når man føler så stærkt. Når verden lige nu ramler, fordi rugbrødsrytterne er skåret forkert ud.

Barnet har brug for din hjælp til at lære at styre følelserne. Det skal lære at finde passende reaktioner på de ting, der sker.  Opdragelse går ud på over tid at lære barnet ikke at lade sig styre af følelser. Samtidig med at vi skal signalere, at alle følelser er acceptable. Så sig ikke det er nemt at være forælder.

Barnet, der har fået skåret rugbrødsrytterne forkert ud, reagerer med frustration og det nytter ikke at tale til barnets fornuft. For den er ikke til stede. Barnet er i sine følelsers vold.

Det er menneskeligt, at man som forælder selv kan reagere følelsesmæssigt. Og har man mange af den slagt konflikter, så er vi måske tilbøjelige til selv at fare op.

Barnet læser dig, og det er derfor afgørende, at du bevarer roen. Sæt ord på, så barnet lærer at forstå, hvad der er på spil for det. Derved lærer barnet på sigt, at koble følelser med det der sker. Og det lærer at justere følelserne og finde mere passende reaktioner.