Jeg kender rigtig mange, der lever som singler. Karakteristisk for mange af dem er, at de søger noget andet. I hvert fald er de flittige på diverse dating Apps, der gerne skal føre til, at de finder den eneste ene.
Rigtig ofte ender de som singler igen efter en kort periode. Ofte fordi de er gået ind i et forhold med andre forventninger end den anden part, men også fordi de er meget kritiske, og kun det bedste er godt nok.
Jeg havde en snak med min veninde forleden om hendes singleliv.
Her sagde hun til mig, at hun halvdelen af tiden har det fint med sit singleliv, som er fyldt med spændende arbejdsopgaver, masser af sociale arrangementer og en stor gruppe venner og bekendte, der altid er klar på en koncert, en fest, en rejse eller et glas vin.
Hun kalder det selv for et egoistiske ungdomsliv, hun lever – stort set uden andre at tage hensyn til end sig selv.
Inden jeg blev for misundelig på det uforpligtende, var det, at hun understregede dette med, at det kun er halvdelen af tiden, at hun er tilfreds med singlelivet.
“Nu er jeg helt ærlig”, sagde hun. ”Jeg savner den nærhed og tryghed, jeg kun finder i en kæreste. Følelsen af, at der er én, der altid er interesseret i at høre, hvordan min dag er gået og ikke mindst én, som jeg kan lægge mig til at sove ved siden af – som også er der næste morgen”.
Fordelen ved veninder fremfor klientrelationer er, at jeg ikke behøver holde min egen holdning tilbage. Beder de om min mening, får de den.
Og derfor svarede jeg hende med et: ”Og hvor stor er chancen lige for, at du finder den ægte store kærlighed på et medie, der er designet til at være hurtigt og smart i en fart?
Hvor realistisk er det, at du finder den store kærlighed ud fra et foto, du har kigget på i to til tre sekunder, inden du enten swipper videre eller trykker på like?”.
Gå eventuelt til min side https://psykologenpaabryggen.dk