En af mine yndlingsklienter er kun 9 år gammel. Han kan sige tingene så rammende, at jeg bliver blæst helt bagover. Sådan skete det forleden. Han var dagens første klient, og jeg havde knap fået søvnen gnedet ud af øjnene. Jeg skal love for, at han fik vækket mig lige der et sted mellem 7:40 og 7:45.
Han så på mig med et undrende udtryk: “Jeg forstå det ikke”, sagde han. ”Hvorfor er man ikke god nok, som man er? Jeg skal hele tiden være den bedste både i skolen, til fodbold og til alt. Det er så irriterende”. De sidste ord fik ham til at græde, så det var tydeligt, at her var meget på spil følelsesmæssigt.
Selvværd knytter sig til væren, og selvtillid knytter sig til performance. Du kan altså godt have masser af selvtillid uden nødvendigvis at have selvværd.
Barnet ved slet ikke, at man kan være dygtig til at spille bold og til at score mål. Det oplever bare glæden ved at løbe rundt og måske have det sjovt med andre. Ret hurtigt lærer barnet imidlertid, at det kan få anerkendelse for sine evner derude på fodboldbanen.
Der er stor forskel på, om man siger til barnet: “Wauv, hvor var det skønt at se, at du hyggede dig og var opmærksom på at spille til de andre”. Eller man siger “Wauv, du spiller godt og scorer mange mål”. Det sidste måske endda med en ekstra motivations faktor som at: “Du får 5 kr. for hvert mål, du scorer”.
Selvværd handler om at have en grundlæggende tro på, at man er god nok, præcis som man er. Uanset om man scorer mål, piger eller fede jobs. Hvis selvværdet ikke er solidt funderet, prøver vi at kompensere ved at være dygtige.