Du og jeg!

“Dig og mig, Alfred!”. “Ja, dig og mig, Emil”. Andet skal der ikke til for at bekræfte deres venskab og samhørighed. Og månen lyste og stjernerne strålede om kap over hele Katholt.

Det er en af de smukkeste scener, der udspiller sig her mellem Emil fra Lønneberg og staldkarlen Alfred. Og den har brændt sig fast i min hukommelse, fra jeg så den som barn første gang.

Emil og Alfred ved, hvad det hele handler om. Følelsen af at være elsket. Betydningen af en “du og jeg” relation. At være udvalgt – “dig og mig” “ja, dig og mig”.

Vi er ikke noget uden den anden. Uden vigtige andre. Hvis ikke vi har nogen at spejle os i, vil vi føle os usikre på os selv. Nære, tætte, sunde og stærke relationer er afgørende for vi mennesker.

Også selv om fokus i de seneste år i højere grad har været på selvudvikling og på konstant at skulle blive en bedre udgave af mig selv. Som om vi for en stund helt har glemt, at det er i relationer til andre, at vi lærer at blive til som menneske.

Forestil dig at du voksede op på en øde ø. Hvem skulle så lære dig om holdninger og værdier. Rigtigt og forkert. Lære dig at takle modgang i livet. Vi er nødt til at have relationer. Relationer, hvor der bliver lyttet til os i gensidig respekt. Det er altafgørende for vores trivsel som menneske.

Ligesom Emil, der i relationen til Alfred, bliver fyldt med god energi, sker det, når vi er i sunde relationer, at vi fyldes af følelsen af at blive løftet. Undersøgelser viser, at mere end 350.000 voksne er ensomme og  mere end 22.000 børn mellem 11-15 år er ensomme.

Vi mennesker har brug for andre mennesker. Og når det hele strammer til, og der er brug for tillid, håb og samhørighed, så er et “du og jeg” ikke til at komme udenom. Det vidner om kærlighed og trofasthed.