Sidder på en bænk i solen og mindes. Når jeg tænker tilbage på 1960’erne og 70’erne, hvor jeg var barn og ung, får jeg en række billeder for mit indre blik. Jeg var med på det nyeste med hessiantapet og ølkasser. Farverne var orange og brunt. Og min skibsbriks var med beige betræk og udtræks skuffer.
Der var te på bordet, til når veninderne kom på besøg og musik på anlægget. Kassettebånd jeg havde optaget fra mine forældres lp plader. Man skulle trykke “play” og “rec” på én gang, og vupti havde man optaget Dr Hook.
Det ord, der kommer til mig, er TRYGHED.
Så kom 80’erne. Lis Sørensen, Anne Linnet og Sanne Salemonsen. Wow!
Første store kærlighed og drømmen om et for evigt. Studieår og rigeligt af “ingen penge”. På væggen hænger et maleri, som min eks-mand købte, for penge vi ikke havde.
Det ord, der kommer til mig, er FORVENTNINGSFULDHED.
Så kom 90’erne. Mit bedste og værste årti, fordi det er årene, hvor jeg fik tre vidunderlige børn. Først kom Lea så Olivia og Jonas. Jeg er deres Mutti, Mammi, Mama. De er det bedste, der er sket. Og året 1994, hvor jeg mistede min mor, er det værste.
Det ord, der kommer til mig, er KÆRLIGHED.
Millinium… mulighedernes årti. Tryk på karrieren og “Here we come”. Årene med karriere og nok at se til.
Det ord, der kommer til mig, er MULIGHED.
10’erne blev vendepunkt. Opbrud, nedbrud, gennembrud. Farvel tryghed og goddag nyt liv. Nu står du her, og hvor vil du hen du?
Ser børn blive voksne og danne par. Nye liv skabes og vi blir fler. Bryllup, barnedåb og overflod af glæde.
Det ord, der kommer til mig, er TAKNEMMELIGHED.
Hvad mon 20’erne vil bringe? For mig? For dig?
Læs mere på https://psykologenpaabryggen.dk