At blive mor

Jeg har fulgt med fra før undfangelsen. Set glæden i dine øjne. Set dig vokse og bliver smukkere og smukkere. Nu er du så gået på orlov. Hjem og vente. Vente på det største, mest fantastiske og mest skræmmende på en gang. For sådan er det at blive mor.

At blive mor gør livet skrøbeligere. Ansvaret, når man får et barn, kan føles så overvældende, at man ind imellem kan føle sig ret lille. Det er nogle fuldstændig vilde følelser, der sættes i spil, når man sætter børn i verden.

At få et barn vækker en grundangst. Den blir plantet i dig, den dag dit barn bliver født. Bare tanken om, at der kan ske ens barn noget, er helt ubærlig.

For nogen har det den bivirkning, at vi kommer til at signalere til vores børn, at livet er farligt, og verden er et farligt sted. Det er vigtigt at minde sig selv om, at vores billede af de farer, vores børn kan møde, ofte er forvrænget og præget af historier, vi kender fra medier og ikke fra det virkelige liv.

Børn har brug for at kunne undersøge verden for at udvikle sig. Hvordan ville vi selv have det, hvis vi skulle overvåges hele tiden?

Så spark angsten til hjørne og byd glæden indenfor. Det er et under at blive mor. Intet over. Intet ved siden af. Og verden er et overvejende helt fantastisk sted, og det bliver vi mindet om hver gang, der opstår et mirakel som dette,  at der skabes nyt liv.

Og Mathilde, du bliver en vidunderlig mor.