”Jeg har hilst på min svigersøn for første gang”. Sådan fløj ordene ud af munden på mig efter mit første møde med min bonusdatters søde kæreste. Men kan jeg overhovedet tillade mig at prale af ham som ”min svigersøn”?
Eller hedder det kun “min mands svigersøn”?
Altså, jeg ved jo godt, at min mands børn ikke er ”mine” børn. Alligevel siger jeg altid: ”ungerne kommer hjem” og skelner ikke mellem ”hans børn” og ”mine børn”.
Et eller andet sted er det for mig at se udtryk for en kærlighedsfølelse, når ”du og jeg” bliver til et ”vi”. Min mand har tre børn og jeg har tre børn. Vi har seks børn.
Men bliver det ikke bare noget være rod, når jeg blander det sådan sammen?
Og hvad så med bonusdatterens kærestes børn? Er det min mands og mine bonusbørnebørn, eller er det kun min mands bonusbørnebørn? Det er da lige til at blive helt rundforvirret af. Hvornår er man en familie?
Mine børn har engang været ”en familie” med min ex- mand og jeg. Nu er vi skilt. Og min ex- mand og jeg og vores fælles børn er ikke længere en familie.
Alligevel vil 90 % af de skilsmissebørn, jeg ser i mit arbejde, tegne deres far, mor, søskende og dem selv, hvis jeg giver dem opgaven: ”tegn dig og din familie”. Det sker, at nye kærester tegnes på, men ofte er de ”ikke eksisterende”.
Alligevel føler jeg, at ”så er familien samlet”, når min mand og jeg er sammen med alle vores seks børn.
Og jeg vil gerne kunne sige det sammen, når kærester kommer til og gerne børnebørn. Biologiske såvel som bonus.
Vi er en familie.
Sker det at du farer vild i det moderne familieliv: https://psykologenpaabryggen.dk