Mit hår

Vi har været sammen i 20 år. Mig og min frisør. Vi har fulgt hinanden gennem hårde tider og gode tider. Gennem udvikling og afvikling. Konfirmation, studentergilde, skilsmisse og bryllup. Og så selvfølgelig mest til hverdag.

Hun kender mig og ved, at jeg ikke vil styles og ikke vil have alle mulige produkter i mit hår, og slet ikke vil have lak i som finish. Kort sagt – man må ikke kunne se, jeg har været der. Men jeg vil gerne have et krus varm kakao og chokoladen, der er så lille, at man næsten kan bilde sig selv ind, at man slet ikke har spist noget.

Hver gang jeg skal til frisør, lader jeg som om, det er til debat, hvilken frisure jeg skal have denne gang. “Prøv med pandehår”, siger min datter “Hvad med dette”, spørger min mand og viser mig et billede af en ung smart model.

Vi ved alle sammen godt, hvad det ender med. For det ender med det samme som altid.

Bevares jeg har da forsøgt mig med krøller, pandehår, røde striber, kort hår.  Det var i min mere vovede ungdom. Men jeg har også prøvet at ligge under dynen og love mig selv, at jeg ikke vil gå ud igen, før mit hår er vokset ud eller farven er dampet af.

For der er så mange følelser i hår. Og jeg har endnu ikke fundet det nødvendige mod de senere år. Det kan synes som en total uoverskuelig forandring, hvis der skal ryge ret meget mere end de slidte spidser. Der er så meget identitet forbundet med vores hår. Hår symboliserer endvidere sexuel energi. Se bare på nogle kvinders tradition med at gemme håret væk. Måske det er derfor, jeg klamrer mig til hvert lille hårstrå.

Hår kan bruges både til at skille sig ud og passe ind. En af mine unge klienter har farvet håret blåt. For som han rationerer sig frem til, så bryder han sig ikke om følelsen af, at andre kigger på ham. For tænker de nu, at jeg er tyk og grim. Når han har blåt hår, kan han berolige sig selv med, at det bare er håret, de kigger på.

Jeg ville ønske, jeg havde modet til at kaste mig ud i noget nyt og anderledes. “Det vokser jo ud igen”, siger min mand, (der er skaldet, så hvad ved han om det). Men hvordan overhovedet gøre det, når vi er enige om, at der sidder så meget identitet i håret? Måske du har prøvet at samle mod?