Advarsel! Hvis du lige har født “min prinsesse” eller “min prins”, så spring ugens opslag over.
Vi var samlet til Bachelorfest og igang med præsentationsrunde. Jeg kunne ikke dy mig, da hun stolt præsenterede sig som ”Sifs mor”.
Mig: Øhh undskyld, men sidst jeg mødte dig, til den der runde fødselsdag du ved nok hjemme ved Kathrine, da hed du da Mette, ik’? Har du taget navneforandring? For vi er da enige om, at du er hende den sjove, der kan få et helt selskab til at ligge flade af grin? Og som tilmed er så faglig dygtig, at du var i gang med at skrive en Ph.d., da du fandt ”Skatten min” og blev gravid, da det lige passede ind i Jeres karriereplannar?
Sifs mor: Ej guuud sorry, du ved, hvordan det er? Man lever sig bare sådan helt ind i sin nye rolle som mor. Og jeg har netop lige opdateret min Instagram profil #sifsmor.
Indrømmet, det er det største at få et barn. Men man bliver altså ikke til ”Sifs mor” ved at føde en pige og navngive hende Sif.
Hvor er det fantastisk, når vi evner at tilsidesætte egne behov for et helt nyt lille væsen, der på alle måder er afhængige af os. Alt for mange evner faktisk ikke det der med at tilsidesætte sine egne behov.
Så hvorfor hylder jeg ikke bare ”Sifs mor” i stedet for?
Fordi hun som mor til Sif har en vigtig funktion i at holde sig selv adskilt fra Sif. Kun derved kan Sif spejle sig i sin mor og opleve sig selv som et selvstændigt væsen løsrevet fra sin mor. Det er herved, at Sif danner sin egen selvstændige identitet.
Og Sif får brug for en mor, der ved, hvem hun selv er, for at Sif på sigt kan finde ud af, hvem hun er. Så jeg håber, at Sifs mor snart finder Mette igen. Hun er nemlig både sød, sjov og rigtig dygtig.
Og jeg er sikker på, Mette vil være en god mor for Sif.
Gå eventuelt til min hjemmeside https://psykologenpaabryggen.dk