Lad håbet leve!

En kollega havde medbragt en god case. Den handlede om de faglige og etiske dilemmaer, som en patient havde givet anledning til. Det drejede sig om en 13 årig, der er uhelbredelig syg. Forældrene ønsker ikke at deres datter skal vide, at hun skal dø.

Det var svært for plejeteamet, for hvordan skulle de kunne være åbne og ærlige med hende på stuen, når ikke de kunne tale om, at hun skulle dø? Flere af mine kolleger delte plejepersonalets holdning om, at vi har en etisk forpligtigelse til at fortælle sandheden. ”Når nu vi ved, at det er bedst”, sagde en af mine kolleger.

Spørgsmålet, der rejser sig, er: ”Ved vi nu også det?”

Vi er en del af en kultur, som hylder en åbenhedskultur. Det er ikke mange år siden, vi hyldede det stik modsatte- nemlig at patienten intet skulle vide.  Der skal vi ikke tilbage til. Men måske den gode samtale finder sted midt imellem?

Der er så meget andet, vi kan tale med denne pige om end, at hun skal dø. ”Hvordan har du det med at være indlagt?”, ”Hvad savner du hjemmefra?”, ”Hvad hedder din bedste veninde?”, ”Hvad holder I af at lave sammen?”, “Hvad betyder mest for dig lige nu?”.

Dialogen behøver ikke stoppe, fordi vi ikke kan sige: ”Du skal dø”.

Og hvad ville der ske, hvis vi i åbenhedens navn fortæller hende det, og forældrene så efterfølgende ikke ville vide, hvordan de kan tale videre om det?

”Hun ved det jo godt”, indvendte en af mine kolleger. Ja, højest sandsynligt. Alligevel spørger hun ikke.

Min holdning er, at der altid skal gives plads til håbet. At sige at: ”Du skal dø” er mig meget imod. Spørger hun direkte, er sagen måske en anden. Det gør hun imidlertid ikke. Det må være den døende, der bestemmer, hvad der skal tales om.

Så til alle mine kære vil jeg sige, at hvis jeg skulle blive dødeligt syg så fortæl mig ikke, at alt håb er ude, og at jeg skal dø. Jeg er mig smerteligt bevidst, at vi er døende hele livet. Men lige der hvor det går fra abstraktion til virkelighed, ønsker jeg ikke at få det bøjet i neon. I skal bare lytte, tie stille, stille spørgsmål og holde i hånd.