I den forløbne uge blev jeg kontaktet af to unge, der gerne ville have et interview omkring min holdning til børn/unge og overvægt (årets emne i projektuge for 9. klasserne).
Sådan er det, når man udtrykker sin holdninger offentligt. En enkelt søgning på Google og vupti kan alle se, at du engang sendte et vredt brev til Masha Vang for hendes unuancerede udtalelser i et underholdningsprogram om overvægtige.
Og Vupti er du selv ligeså unuanceret i dine udtalelser som Masha. For det kan ikke blive videre nuanceret i et 5 min. interview at sige noget klogt omkring overvægt. For overvægt er uhyre komplekst. Dog vil jeg fastholde mit hovedbudskab fra dengang. Overvægt er ikke selvforskyldt.
Vi nærmer os i denne søde juletid et utal af fristelser. Vi kan grine af at: “Ja, ja vi får lidt ekstra kilo på sidebenene”. Fakta er bare, at det er ret ulige fordelt. For allerede i januar er mine ekstra kilo smeltet væk igen, mens det for den overvægtige blev endnu et par kilo oveni de i forvejen alt for mange kilo.
Og nu kunne jeg godt bilde Jer ind, at det skyldes, at jeg er meget viljefast. Jeg siger selvfølgelig til min mand, at nu er det op på cyklen og afsted, alt hvad remmer og tøj kan holde. Gode ben og god moral.
Men ak nej, det er ikke hele forklaringen.
Gener spiller en afgørende rolle. Du er ikke doven og viljesvag, fordi du vejer for meget. Den primære årsag for mange er, at de har et sæt gener, der gør, at de hurtigere tager på og har sværere ved at tabe sig igen.
Selvfølgelig betyder det noget, hvor meget man spiser. Vi ville alle blive slanke, hvis vi blev lukket inde i et bur, men det er ikke pointen. Når nu vi har fri adgang til mad. Og det har vi i dagens Danmark. Så er der nogen af os, der er bedre rustet til at klare det, vi udsætter kroppen for. Nogle er bare mere udsatte for usund livsstil end andre.
Så pak fordommene væk her i den søde juletid.