Ind i feriehusets sjæl

Har været postet

Min mand og jeg har været på et utal af udstillinger for at finde det hus, vi gerne vil bygge på vores sommerhusgrund. Vi har pløjet diverse boligmagasiner, Instagram og Pinterest. Wauv, jeg elsker at se på smukke ting. Drømmene får frit løb. Jeg kunne godt drømme om et arkitekttegnet hus. Men jeg er også realistisk og ved, at det må blive et typehus.

Vi er begge enige om, at huset skal være enkelt. Det skal på ingen måde være den villa, vi aldrig får. Selvom jeg gang på gang falder for sommerboliger, der minder om et funkis hus. “Mig selv!”, siger jeg så. “Det skal være klassisk”. “Et træhus med sjæl”, drømmer jeg videre. “Det skal være med tagpap”, siger min mand så. “Tagpap?”. “Man ser jo ikke taget, når man er indenfor?”. Men jo det skal være tagpap, siger han med overbevisning i stemmen.

En af de flinke mænd, der står ved udstillingshusene, siger så, at vi bare skal finde et hus, der dækker vores behov. Ikke mere end det. Det bliver så ret umuligt at bygge et hus, der dækker vores behov. For vi har seks børn. Og som om det ikke allerede var nok til at vælte ethvert budget, så er de seks blevet til mange flere med kærester og børn.

Så det må blive et hus, der har et par ekstra sovepladser, uden det bliver et kæmpe hus uden charme. For i min drøm ser et sommerhus ikke stort og mægtigt ud, men lille og hyggeligt. Et hus, der kan danne ramme om den anden verden, der skal udgøre et supplement til dagligdagen i vores lejlighed.

Tanken går dog også til vores børn. Det er vigtigt for os, at det hus vi vælger ikke skal være et hus, der står der og ser brand godt ud de næste par år og i et formsprog, der er alt for tidstypisk.

Huset skal kunne stå der og danne rammen om mange års sommerminder både i vores tid, vores børns tid, børnebørn og… Derfor skal huset være tidløst i sit udseende og lavet i gode materialer.

Med kodeord som enkelt og klassisk endte vi med at vælge et Jeppesen bjælkehus. Jeg bliver så glad helt ind i hjertet, når jeg ser på dets enkelhed. For for mig er det altafgørende, at rammen signalerer fristed. Og det gør dette hus. Det er lille og charmerende. Det er et længehus i træ malet sort og med hvide vinduer. Næsten som min barndoms drøm om et fristed.