Jeg talte med et ungt par forleden. De havde deres lille nyfødte med. De kunne ikke få øjnene fra ham. Han lå der på sin mors arm og så så helt og aldeles fantastisk ud.
Den nybagte far kunne med et smil fortælle om den store omvæltning, det var i deres liv. Selvom de havde forsøgt at forberede sig på de følelser, de ville blive overvældet af, så var virkeligheden så meget vildere.
Når jeg har disse unge par til samtale, er det karakteristisk for mange, at de bliver slået af, hvordan den lille ny ændrer på deres prioriteringer her i livet.
Sådan var det også for dette unge par. Han havde tidligere dyrket atletik 5 gange i ugen, for det var meget vigtigt for ham. Hun havde altid nydt tid med veninderne. Og så havde de prioriteret hinanden.
Fælles for dem var, at der var ændret på deres prioriteringer. De var begge enige om, at nu var deres første prioritet deres lille søn.
Jeg bliver altid glad over, at vi er så smart indrettet fra naturens side, at det vi troede, vi ikke kunne leve uden, inden vi fik børn, pludselig ser helt anderledes ud, når barnet først er født.
Når jeg alligevel benytter disse samtaler til at mane til lidt eftertanke, er det fordi, jeg gerne vil minde om, at vi skal huske at prioritere hinanden som par.
Det kan synes som en forkert måde at prioritere på, for kan vi ikke hurtigt blive enige om, at den lille ny er vigtigst? Jo, netop!
Præcist derfor skal vores partner prioriteres. Forældresystemet er det fundament, som børnesystemet skal hvile på.
At passe på parforholdet er en af de bedste ting, vi kan gøre for vores børn. De lever i den atmosfære, som vi skaber i mødet med hinanden.
Så husk hinanden. Husk, de søde beskeder til hinanden så det ikke kun bliver til snapchat af den lille.
Husk, kys og klem og se hinanden dybt i øjnene, så det ikke kun er den lille ny, der bliver set på. Og husk at elsk, elsk, elsk også selvom der er kommet strækmærker, et par ekstra kilo eller andre tydelige tegn på, at kroppen har haft en anden boende.
Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk