Når den store verden lukkes ned, bliver verden lille. Måske det var lidt hyggeligt i starten det der med at få mere tid sammen som familie. Men nu er det ikke sjovt længere. At få en hverdag til at fungere med arbejde og en chef der forventer, du præsterer og en skole, der er flyttet ind i stuen.
Pludselig er man lærer, lektiemedhjælper, forældre og hjemmearbejdende lønmodtager i en og samme person. Forældre oplever sig stressede og fortvivlede.
Ugens blog er bestemt meget politisk ukorrekt. For det er en opfordring til at tælle til 5 på en lidt alternativ måde. Jeg gør det udelukkende, fordi jeg lige nu erfarer, at mange familier er ved at bukke under for presset. Og det bekymrer mig.
Det er ikke min intention at være en ulydig borger. For grundlæggende har jeg, ligesom de fleste danskere, en grundlæggende tillid til, at det samfund, vi er en del af, gør sit bedste for at beskytte os i denne situation.
Tæl til 5. Udse Jer fire klassekammerater som dit barn må have social omgang med. Der er 5 ugedage i ugen. Aftal med Emils forældre, at der er hjemskole hos ham om mandagen, ved Jakob om tirsdagen etc. Det er vigtigt, at det er den samme gruppe af 5 børn/unge.
På den måde er det ikke alle dage, der står på kaos. Og nok så vigtigt. Dit barn/den unge har brug for at have en så normal hverdag som muligt. At skulle stå op og gøre sig parat til skole, tage overtøj på og tage afsted ud af døren, op på cyklen og afsted, møde andre.
Undervisningen foregår stadig bag en computer, men pludselig kan dit barn spørge en af de andre børn/unge om hjælp. De får social kontakt. Dagen får struktur. Presset på familien mindskes.