Forelskelse

Forelskelsen skal vi ikke arbejde for. Det føles som ren magi, men er i virkeligheden biokemi. Det hele begynder i hjernen. Tiltrækningen sker i form af en række velrystede cocktails af signalstoffer og hormoner. Særligt stofferne serotonin og oxytocin sammen med et ordentligt skævt  dopamin. Så fiser de rundt i det limbiske system, hvor de drypper ud i rigelige mængder i særligt den emotionelle del af hjernen. Du er blevet forelsket.

I den fase vil de fleste opleve, at de hver især får det bedste frem i den anden. Ny og spændstig kærlighed gør ofte at man ikke kan holde fingrende fra hinanden og må kysse hver gang chancen byder sig som når stoplyset lyser rødt, lige der midt i køen i Netto eller et hyggeligt øjeblik under paraplyen mens i tæt omslyngede går gennem regnen.

Hvad det er, der gør,  at nogle efter en periode i stedet begynder at få det værste frem i hinanden, har jeg aldrig helt forstået.

Men hemmeligheden bag at konvertere forelskelses fasen til den længerevarende kærlighed bygger især på aktivitet i højere mere kognitive dele af hjernen og benytter sig af beta-endorfin.

Dette stof er en af hjernens naturlige smertestillere. Den udskilles i meget høje koncentrationer, når vi elsker nogen. Og ligesom med morfin er det afhængighedsskabende.

Alligevel glemmer vi alt for ofte at holde gang i de vigtige kærlighedshormoner.

Hvis du synes, at dit forhold er værd at bevare, skal der gøres en indsats for at bevare det.