”Jeg er ikke vred. Jeg er skuffet”. Sådan sagde min mor altid, når jeg havde gjort noget, jeg ikke måtte. Eller undladt at gøre noget, der blev forventet af mig. Det kunne også serveres mere elegant som en mulig forventnings skuffelse. ”Jeg har kæmpet hårdt for at give dig alle muligheder”. Spis lige den. Værsgo, så er der serveret: Et stykke med skyld på.
Det er en effektiv måde at styre på. Skylden er et virksomt værktøj til at styre andre i en bestemt retning. Intet kan give større skyldfølelse end oplevelsen af at have skuffet andre mennesker. Særligt mennesker med stor følelsesmæssig betydning som især forældre. Og skyld er så tæt forbundet med dårlig samvittighed.
Skyld er imidlertid vigtig, fordi den spiller en vigtig rolle i reguleringen af vores moralske adfærd. Ja, jeg mener den er den vigtigste af alle socialiseringsfunktioner. Evnen til at føle skyld er det, der adskiller os fra dyrene. Uden evnen til at føle skyld var der kun tilværelses ulidelige lethed tilbage. Og det kunne komme til at smage endnu dårligere end et stykke med skyld på.
Du forstår dig selv gennem det, du gør. Du kan se, hvad du har gjort og så vurdere dig selv moralsk ud fra det. Tidligere havde vi også religionen til at navigere efter, men i dag, hvor ingen er større end mig selv, er det vigtigere end nogensinde at holde fast i evnen til at føle skyld.
Når vi holder fast i vores værdier og bruger denne viden til at vejlede, inspirere og motivere os til at sætte mål og handle på måder, der beriger vores liv, bliver evnen til at føle skyld vores kompas. Skyldfølelsen er vores kompas og retningsviser, der fortæller os emotionelt, hvad der er rigtigt og forkert.
Væk med: “Mor er skuffet”. Det kan få skylden til at æde dig op. Jeg vil udtrykke det som Anne Linnet: ”Gør ikke noget, du ikke kan dø med”.
Brug for hjælp: https://psykologenpaabryggen.dk