Indrømmet jeg er lidt presset. Det er vist meget forståeligt efter at have levet i undtagelsestilstand nu i mere end en måned. Overskuddet er byttet ud med manglende energi og overbærenhed med kortluntethed. Derfor ved jeg heller ikke, om jeg sådan reelt mener det, jeg nu skriver.
Måske jeg er i en tilstand af krise. Det sker, når man rammes, som vi alle er ramt nu med usikkerhed og intet, der er som før. Og jeg har lært under studiet, at når man er i krise, så skal man ikke tage forhastede beslutninger som at sælge sit hus, skifte manden ud eller sige sit job op.
For man gør underlige ting, når man er i krise. Men der står ikke noget om, at man ikke må blogge. Og et andet sted i mine mange psykologibøger står der, at det er sundt, at få følelserne ud. Så nu skal de ud. Jeg blev nemlig ramt på en grundfølelse – vreden.
Det var min far, der fremkaldte denne reaktion. Overreaktion vil nogen nok mene. Det bare kom frem i mig som en dyb rullende indre bevægelse som en orkan, der sprang indvendigt.
Det lød da ellers så hyggeligt, det han sagde “Vi skal på golfbanen i morgen”.
“Golfbanen? Undskyld mig, hvad er det lige du siger? Er du egentlig klar over, at hele det her land er lukket ret meget ned på grund af sådan nogen som dig? Er du egentlig klar over, at en masse mennesker har mistet sit job og fremtidsdrømme, for at du skal kunne have en chance for at fejre 90 års fødselsdag ?”.
Jeg skal skynde mig at sige, at min far ikke har gjort noget ulovligt. Og som min mand forsøgte at sige for at få mig lidt ned i temperament, så er det formentlig ret sikkert for min far at opholde sig derude i det fri, mens han slår bolde ud.
Men altså jeg blev mopset. Mine kolleger går hver dag på arbejde for at passe COVID patienter. Hverdagens helte kaldes de. Men de søgte et sygeplejerske job og ikke job som Supermand eller Batman. De er bare almindelige mennesker, der gør deres pligt.
Og imens de går på arbejde og passer alvorligt syge mennesker med risiko for selv at blive smittet, så render dem, vi alle skal passe på, rundt og hygger sig på en Golfbane.
Måske nogen snart bare skulle give mig et knus, så jeg kan finde det gode humør igen.