Frygt, usikkerhed, isolation er blevet hverdag. Den 11. marts vil for altid stå som en historisk dato. Datoen hvor Danmark blev lukket ned. Samtidig blev der lukket op for frygten.
Alle mærker vi bekymringen overfor den hidtil ukendte virus Corona. Det påvirker os psykologisk, når en krise afledt af corona ændrer de samfundsformer, vi kender.
Denne trussel har alt, hvad der nærer vores frygt. Uvished i rigelige mængder. Virus er usynlig, vi ved ikke om vi er ramt, om vi rammes, om en af vores kære rammes, hvornår det stopper. Når noget er usikkert trigger det vores frygtrespons. Det ligger dybt i vores DNA. Vores hjerne er biologisk kodet til at reagere sådan.
Ved min indgangsdør står der en beholder med håndsprit. Jeg vasker hænder hele tiden. Kun min mand får knus og kys. Alle andre holder jeg de anbefalede 2 meters afstand til.
Det påvirker også vi mennesker psykologisk, at vi ikke kan kramme og være tæt på hinanden. Vi er sociale væsner. Ensomheden og følelse af isolation påvirker derfor os alle. Jeg har flere gange udtrykt min bekymring omkring elektroniske midlers indflydelse på vi mennesker. Lige nu er jeg lykkelig for, at vi lever i en elektronisk tidsalder. For det er en god måde at opretholde kommunikation og kontakt på.
Men nogle bliver mere bekymrede end andre. For dem er der mere på spil end at tage disse forholdsregler. Det rækker ikke for dem. Det gælder selvfølgelig de kategorier, som Sundhedsstyrelsen har været ude at advare særligt mod smitte, fordi de har mindre modstandskraft overfor en eventuel smitte.
Det gælder også mennesker, der i forvejen lever med angst. Når man i forvejen er sårbar, bange og angst, så bliver en situation, som vi har nu, virkelig til katastrofetænkning. Disse mennesker oplever sig under et ekstra hårdt pres og kan få store konsekvenser for deres helbred. Vi ved historisk, at lignende begivenheder har skabt en stigning i tilfælde af traume og stress fremkaldt angst. Tag deres bekymring alvorligt og vis forståelse.
Jeg håber, at denne krise vil være med til at minde os om vigtigheden af at tænke mere på andre end på os selv. For enhver krise indebærer muligheden for at fremkalde solidaritet.