Mig og kunst

Jeg elsker kunst. Også selvom mit første kunstværk bestemt ikke var kærlighed ved første blik. Det var min daværende mand, der glad kom hjem med det. Det var et endnu ikke helt tørt oliemaleri, som han møjsommeligt havde transporteret hjem med bybussen i Århus fra kunstenerens atelier på havnen og op på tredje sal i vores lejlighed.

Det kostede 3000 kr. Det var det samme som en måneds SU. Penge vi på ingen måde havde. Jeg var helt grædefærdig og kom egentlig aldrig til at holde af det værk.

Siden kom der imidlertid mange andre værker til, og kunsten blev siden en nødvendighed for mig. Ikke bare nice to have, men need to have. Fordi kunsten taler om ting, der ikke kan udtrykkes med ord. Sådan tror jeg, mange har det med kunst. For siden hulemalerierne har kunsten været forbundet til os som mennesker.

Kunst gør dig glad og får dig til at reflektere over det at være menneske.  Om mit seneste køb skrives der i pressemeddelelsen: “Som små fortællinger eller øjebliksbilleder, der vækker vores sanser og skærper vores bevidsthed om os selv og den tid vi lever i”.

Jeg har netop fået værket hjem. Siden jeg købte det har jeg måttet nøjes med at tage på smugkig nede i Politikens Forhal, hvor det hang udstillet. Nu er det mit.

Det hænger der på væggen. “Over kanten” hedder det. Det sætter, som god kunst kan, gang i reflektionerne. Er det over kanten i betydningen at overskride grænser for, hvad der er acceptabelt? Og hvem har i givet fald overskredet den? Vi mennesker i vores bestræbelser på at lege Gud? Eller er det blot et spørgsmål om, hvordan samtidskunsten når ud over kanten?

Det befriende ved kunst er, at der ikke behøves så mange ord. Vi kan blot stoppe op for en stund og nyde det.

Google

“Lad os google det”. Sådan ender en diskussion ofte, når vi bliver uenige om noget. Google er det nye orakel med svaret på alt. Det er ret smart, når man sidder der, og den ene mener, at have en viden, som strider imod det, den anden føler sig ligeså overbevist om. For én skal jo have ret.

Men hvad er der blevet af de gode lange diskussioner. De der lærte os at kunne argumentere for vores sag. ”Du er så stædig, siger min mand”. ”Hvad skal vi vædde, svarer jeg?” Og vupti vupti kender vi svaret, og den potte er ude, og jeg tabte igen.

Hvad er der blevet af aftnerne sammen med venner, hvor vi kunne sidde og diskutere over et glas rødvin for meget, fordi ingen ville give sig? Nu kunne man selvfølgelig argumentere for, at det er spild af tid at sidde at diskutere noget i timevis, som der kan findes svar på ligeså hurtigt, som det tager at skrive en sætning i søgefeltet på din smartphone. Og vi kan jo ikke skrue tiden tilbage, til dengang vi sad i fløjlsbukser og bappede på pibe, mens vi diskuterede til alt for sent.

Men nogen gange kan jeg alligevel godt savne det. Heldigvis er det ikke alt, man kan google sig frem til. Når det kommer til holdninger og værdier, findes der intet facit.

Hvad mener du eksempelvis om klima, bæredygtighed, EU? Og hvad med meetoo? Vil du vaccineres med Astra Zeneca? Er Mette gået for vidt, eller er hun en enestående statsminister? Skal de syriske børn hentes hjem? Du kan ikke google dig frem til et svar. For heldigvis har google ikke svaret på alt.

Enhver diskussion giver dig et lille indblik i den andens holdninger og værdier. Fortæller en lille del mere om, hvad den anden person er for en interessant størrelse. Og det er i uenighederne muligheden for udvikling ligger. Der er ikke noget mere kedeligt end kun at omgive sig med mennesker med de samme holdninger og værdier som en selv. Så lad os komme igang med at diskutere.

Men må vi mødes, eller er det amoralsk?

 

 

Walk and talk

Coffee to go. Men hvor går de hen? Jeg kommer fra Esbjerg. Jeg boede midt i byen, og det var med stor skepsis, at jeg iagttog den dyre istandsættelse af et kommende konditori på hjørnet af bygningen, hvor jeg boede. For var esbjergenseren overhovedet klar til at give ekstra for en kage,  blot fordi du kunne indtage den i flotte designermøbler.

Det skulle vise sig, at det var Esbjerg i allerhøjeste grad klar til.

Med samme skepsis læste jeg på skiltet udenfor: “Coffee to go”.  Jeg var nu helt overbevist om, at det unge par, der forsøgte sig ud i dette eventyr, ville få sig en brat opvågning. For helt ærlig, hvem køber en dyr kop kaffe og lader den komme i et papkrus med plastiktud for at tage den med udenfor i kulden, så den er kold, inden man har nået at sige “uhmm”.

Det skulle vise sig, at det er der rigtig mange, der gør.

Nu bor jeg i København, og det kan synes som om, at alle, jeg møder på min vej, kommer med sådan en Coffee to go. Ja, det er nærmest eksploderet her under corona, hvor det er den foretrukne måde for mange at mødes på.

Efter i nu flere år kun at have hovedrøsten tilovers for denne nye folkesport slog det mig, hvad det geniale er. For det er jo ren Walk and Talk.

Vi kender alle dette med, at det opleves nemmere at få talt om de lidt sværere emner, når vi  går en tur. Det er som om nogle barrierer mindskes.

Med viden om, hvor afgørende vigtigt det er for vi mennesker at bevæge os, er fænomenet heller ikke så ringe endda. Vi ved også, at når vores blik rettes mod naturen, så har det en gavnlig effekt på den menneskelige hjerne og stimulerer de kreative processer.

Der er derfor rigtig mange gode grunde til at invitere din ven/veninde på en Cofee to go. Og måske det slet ikke er så vigtigt, hvor I går hen.

 

Sommerhusliv og søvn

Det er tæt ved frysepunktet. Regndråber er lige akkurat ved at blive til snefnug. Jeg stikker forsigtigt foden ud under dynen og trækker den lynhurtigt til mig igen, for det er koldt i soveværelset.

Jeg kan høre min mand rumstere inde i stuen. Han er ved at tænde op i pejsen. Jeg vågner sådan rigtigt og kigger ud af vinduet. Og der ovre ved naboen ser jeg et rådyr igang med at spise af naboens frosne ribsbusk. Hvor er det et smukt syn, og jeg bliver som bybo nødt til at forevige øjeblikket.

Det er det simple liv, vi lever her. Helt i modsætning til livet inde i København, hvor dagene går med arbejde. Jeg elsker mit arbejde. Ja, faktisk plejer jeg at sige til min mand, at jeg aldrig vil gå på pension, fordi jeg holder så meget af mit job. Så meget at jeg ofte glemmer at tage pauser.

Det er imidlertid, når jeg slapper, af jeg finder inspiration. For der sker det, når jeg kommer væk fra dagligdagens rutiner, at jeg kommer anderledes ned i tempo. Min søvn bliver optimeret. Og med det bliver min hjerne skarpere.

Søvnen som jeg godt kan have udfordringer med som mange andre, fordi jeg ikke helt accepterer, at det bedste, jeg kan gøre for min hjerne, er at trykke på slukknappen indimellem.

Det er i den dybe søvn, at hjerne og krop restitueres. Søvnen er en tilstand, hvor vi er alt andet end produktive, og derfor kan vi ofte komme til at se søvnen som noget, der lige skal overstås, for at vi igen kan komme igang med at være produktive.

Vi lever i en tid, hvor vi er underlagt kravet om præstation, og der er det svært at finde rum for ren kropslig væren. Her i sommerhuset er rammen anderledes end i hverdagslivet, og jeg har derfor lettere ved at tillade mig selv at være optaget af vidunderlig spild af tid. Intet vasketøj der kalder, ingen mails der skal besvares, ingen regnskaber der skal afstemmes.

Ikke så underligt, at jeg sover godt og vågner med friske kræfter.

Stress

WHO forudser at stress bliver en af de største kilder til sygdom i vores del af verden i tiden, der kommer. Den tid er måske allerede nu. I hvert fald er de mentale omkostninger ved COVID-19 af en størrelsesorden, vi slet ikke overskuer endnu.

Alle oplever lige nu stress på den ene eller anden måde. I foråret fyldte fortrøstningsfuldheden mere, end den gør nu. Vi er kørt trætte i hjemmeskoling og hjemmearbejdspladser i en skøn forvirring godt krydret med social isolation.

Stress har uoverskuelige konsekvenser for de ramte. Når du er stresset, påvirker det din hjerne. Første kritiske tegn er, at du glemmer. Så bliver du tiltagende kortluntet og irritabel for til sidst at være i konstant alarmberedskab. Din søvn er forstyrret, og du har intet overblik. Og alt sammen er det med til at stresse dig yderligere.

For at forebygge er nøgleordene blandt andet struktur og pauser. Så selv om det kan synes som endnu et punkt på to do listen, så vær opmærksom på vigtigheden af at få indlagt små pauser i hverdagen.  Det kan være at prioritere en fælles frokost, eftermiddagskaffe og en fast gåtur dagligt.

Prioriter en åben kommunikation og få forventningsafstemt, hvem der har børnene og hvem, der kan koncentrere sig om arbejdet hvornår. Og sæt hellere forventningerne til, hvad du kan få ud af dagen meget lavt.

Optimer din søvn bedst muligt. I en tid, hvor alt foregår ved en computer, er det vigtigt at minde om, at du skal lukke ned for de elektroniske medier 1 time inden sengetid. Og pas på, der ikke går feriestemning i den. Rammen for, hvornår det er sengetid, må ikke skride for hverken børn eller voksne. Kroppen holder af faste rutiner.

Find nu en behagelig stilling. Luk dine øjne. Fokuser på din vejrtrækning. Du skal ikke trække vejret på en bestemt måde. Du skal ikke forsøge at lukke alt andet ude af din bevidsthed. Det er alligevel umuligt, da din bevidsthed er en mesterlig historiefortæller. Lad blot dine tanker køre som var de biler, der kører forbi, hvor du bor og genfokuser på din vejrtrækning.

 

 

Slankekure

Vidste du, at et af de mest googlede ord her efter nytår er “slankekure”. Motivationen er helt i top, og i år skal være året, hvor vi lykkes med at tabe os. Måske vi ovenikøbet har brugt hjemmearbejdsdagene på lige at få bestilt den nyeste slankebog for at vise og selv, at vi skam mener det alvorligt.

Og nu er det ikke, fordi jeg vil ødelægge din motivation, men fakta er, at langt de fleste vil droppe slankekuren igen efter få hårde uger. Det er nemlig langt sværere at skabe en forandring, end vi forestiller os. En forandring fordrer en adfærdsændring. For at skifte adfærd er første forudsætning, at vi skal have et håndgribeligt mål.

At ville tabe sig er alt for floffy. Og jeg tror, du vil give mig ret i, at hvis alle de slankebøger, der sælges på markedet havde fundet de viise sten, så ville der ikke hvert år udgives nye og andre måder at sælge drømmen om varigt vægttab på.

Det er de håndgribelige mål, du skal have fat i. Hvis målet er at tabe dig, hvad er så det første vigtige skridt i retning af et liv med færre kilo? Et svar kunne være, at du så vil dyrke motion tre gange om ugen af 30 min. varighed. Og hvad skal der til for at øge chancen for, at du rent faktisk får dyrket motion de tre gange i ugen? Hvilke forhindringer er der?

De fleste af os laver den fejl, at vi sætter os for urealistiske mål, som at “jeg skal have tabt mig 20 kilo i løbet af de næste 3 mdr.” Men det nytter ikke at tabe 20 kilo ved at pine sig selv ned i vægt, hvis man, straks målet er indfriet, går tilbage til de gamle vaner.

Så i bund og grund handler det om at ændre vaner. Sæt målene små og overskuelige. Første skridt mod at løbe 3×5 km. i ugen kan være at gå i 30 min. i raskt tempo. Målene skal være så små, at det er umuligt ikke at opnå succes. For det er vores succeser, der fastholder vores ellers så flygtige motivation.

Godt Nytår!

Farvel 2020. Du vil ikke blive savnet. For listen over dårlige nyheder du har sendt ned over os er alen lang. Og det endda helt uden et eneste ord om Mette magt, mink og Me Too.

Du kom med coronakrise, økonomisk krise og personlig krise. Og her tænker jeg ikke på de aflyste koncerter, konfirmationer og bryllupper, selvom det har været pænt træls sagt med en jysk underdrivelse. Jeg tænker på de personlige følger, det har haft for alt for mange at være isoleret, at miste jobbet, at miste et familiemedlem.

Et nytårsskifte er det bedste tidspunkt for drømme og håb. Og der er noget smukt ved at tænke på, at netop dette år delte vi alle de samme håb og drømme. Og selvom det kan lyde mærkeligt, så kan netop året 2020 måske give os god grund til at være optimistiske.

For det har også været året, hvor vi viste, at de mange var villige til at ofre ret meget for at redde de få. Villigheden til alle sammen at ofre os for samfundets mest udsatte viste en meget stor grad af solidaritet og fællesskab i vores samfund.

Bedst som jeg frygtede, at vi med vores fokus på os selv helt havde glemt den vigtige anden, viste det sig, at jeg heldigvis tog fejl. Mennesket er ikke udelukkende en egoistisk størrelse. Mennesket karakteriseres ved to drivkræfter – vores egoisme og drift efter selv at leve og have det godt og vores ønske om, at den anden lever og har det godt.

Der er ofte konflikt mellem de to drivkræfter, og oftest vinder egoismen. Krisetider kan gøre os mere motiverede for at gøre noget godt for andre. Vi har i denne krisesituation endnu engang vist os at være villig til at gøre en indsats for den anden. Fornemmelsen af, at vi alle er udsatte, øger vores fællesskabsfølelse og solidaritet.

Det er da ikke det værste udgangspunkt for forventninger, håb og drømme for et nyt år. Godt Nytår allesammen!

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk

 

Julesul

I den forløbne uge blev jeg kontaktet af to unge, der gerne ville have et interview omkring min holdning til børn/unge og overvægt (årets emne i projektuge for 9. klasserne).

Sådan er det, når man udtrykker sin holdninger offentligt. En enkelt søgning på Google og vupti kan alle se, at du engang sendte et vredt brev til Masha Vang for hendes unuancerede udtalelser i et underholdningsprogram om overvægtige.

Og Vupti er du selv ligeså unuanceret i dine udtalelser som Masha. For det kan ikke blive videre nuanceret  i et 5 min. interview at sige noget klogt omkring overvægt. For overvægt er uhyre komplekst. Dog vil jeg fastholde mit hovedbudskab fra dengang. Overvægt er ikke selvforskyldt.

Vi nærmer os i denne søde juletid et utal af fristelser. Vi kan grine af at: “Ja, ja vi får lidt ekstra kilo på sidebenene”. Fakta er bare, at det er ret ulige fordelt. For allerede i januar er mine ekstra kilo smeltet væk igen, mens det for den overvægtige blev endnu et par kilo oveni de i forvejen alt for mange kilo.

Og nu kunne jeg godt bilde Jer ind, at det skyldes, at jeg er meget viljefast. Jeg siger selvfølgelig til min mand, at nu er det op på cyklen og afsted, alt hvad remmer og tøj kan holde. Gode ben og god moral.

Men ak nej, det er ikke hele forklaringen.

Gener spiller en afgørende rolle. Du er ikke doven og viljesvag, fordi du vejer for meget. Den primære årsag for mange er, at de har et sæt gener, der gør, at de hurtigere tager på og har sværere ved at tabe sig igen.

Selvfølgelig betyder det noget, hvor meget man spiser. Vi ville alle blive slanke, hvis vi blev lukket inde i et bur, men det er ikke pointen. Når nu vi har fri adgang til mad. Og det har vi i dagens Danmark. Så er der nogen af os, der er bedre rustet til at klare det, vi udsætter kroppen for. Nogle er bare mere udsatte for usund livsstil end andre.

Så pak fordommene væk her i den søde juletid.

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk

Lykke

En af mine klienter meddelte ved sessionens start at: “Det er sidste gang i dag”. Først skulle jeg lige sunde mig lidt. For var det, hun i virkeligheden sagde, at nu gad hun ikke gå ved mig mere?

Selvom jeg er psykolog og per definition har styr på mit shit, så er jeg også kun et menneske med tvivl på egne evner. Der sidder konstant en lille kritiker på venstre skulder og fortæller mig om alt det, jeg burde gøre bedre.

Hun reddede mig fra min indre kritiker. Ved sidste session havde det rykket så afgørende meget for hende, at hun nu havde tiltro til, at hun kunne selv. Wauv. Det er i virkeligheden en af de bedste øjeblikke som psykolog, når ens klient får den der følelse af at kunne selv.

Det var helt banalt. Det var en enkelt sætning, der havde gjort forskellen for netop denne klient. Sessionen havde haft fokus på lykke. Hun savnede at føle sig lykkelig. I sit liv, på arbejdet, i sit ægteskab. Hvor blev den af den der altomsiggribende følelse af lykke?

Og jeg havde svaret, at: “Den findes slet ikke”.

Lykke som tilstand findes ikke. Lykken kommer i glimt, og du skal evne at fange de små glimt af lykke. Lykke er en slags elektrisk strøm, der går gennem kroppen på de mærkeligste tidspunkter.

Selv føler jeg mig lykkelig, når Vilma vil have mig med på tur. Når Bertil giver et bjørnekram. Når Nola siger: “Min Jeanne”.  Når Karl kravler i raketfart hen til mig, eller Viggo smiler. Når alle ungerne kommer til middag. Når min elskede kigger mig dybt i øjnene.

Når jeg betages af solen, der står op helt uden min indgriben. Solnedgange smukkere end smukt. Smagen af jordbær, duften af nyslået græs, lyden af latter.

Hvornår føler du glimt af lykke?

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk

Jeg hader corona

Nu gider jeg ikke mere. Den lille uindbudte gæst spiser af mit hverdagsliv og mit sociale liv. Hver gang jeg går uden for min dør, føler jeg det som om, jeg er med i en horror film omgivet af mennekser, der alle har gemt smilene væk bag mundbind. Først var det knus og kram den tog fra mig. Nu er det også smilet.

Og så gik det op for mig forleden dag, at den æder også en helt særlig glæde nemlig forventningsens glæde. Forventningens glæde er størst, siger vi altid. Og det er der en sandhed i, for ferien starter på en måde allerede i alle de drømme og forventninger, vi putter ned i det, der skal komme. Festen planlægges, mens vi smiler og bliver helt varm indeni ved tanken om en masse glade mennesker, der hygger.

Så kom corona, og den ene glædelige begivenhed efter den anden må aflyses. Så pludselig tør jeg ikke længere slippe forventningens glæde løs..

“Tror du julen bliver aflyst i år?”, spurgte hun med så triste øjne som kun et barn kan. Væk var julelysene, som ellers burde være ved at tændes i hendes blik allerede nu med udsigt til den forestående dejlige tid. Jeg sank en ekstra gang og forsøgte at få det til at lyde overbevisende, da jeg svarede “Nej, nej, det tror jeg bestemt ikke”. Men het ærligt, så bliver meget nok anderledes i år.

Dit lille krapyl du skal ikke få bugt med min taknemmelighed over at stå op og mærke glæden over en ny ubrugt dag, der ligger foran mig. Du kan ikke tage min friskbryggede kaffe, mit velduftende morgenbrød, kys og kram fra min mand, en sød sms fra mine kære, vinden der leger med mit hår, efterårssolen der titter frem, de smukkeste blade, skoven, lyset, vandet, middag med de nærmeste.

Så det kan godt være, at du har taget min forventningsglæde, men glæden får du ikke.

Gå til https://psykologenpaabryggen.dk