Mit speciale

Alle psykologer har et område, de har særlig viden indenfor. Jeg tager mig af dem, der ikke fejler noget!? ”De er jo ikke rigtig syge, så det er godt, der findes sådan nogen som dig”. ”Det er jo bare indbildning og noget hun siger for at få opmærksomhed”.

Jo, fordommene lever i bedste velgående, når det gælder den store kategori af mennesker, der plages af funktionelle symptomer. Jeg ser børn og unge med forskellige symptomer. De lider af mavesmerter, hovedpine, svimmelhed. Nogle har muskler, der er ømme. Eller de er plaget af en træthed, der er som en tung dyne.

Og så siger lægen, at de ikke fejler noget.

Funktionelle symptomer betyder, at vi med en snæver medicinsk sygdomsforståelse ikke kan forstå deres lidelse. Det ændrer bare ikke ved deres symptomer. Symptomer som hovedpine, mavepine, svimmelhed, besvimelse. Ret alvorlige symptomer på at noget er helt galt. Rigtig mange familier kender til udfordringerne med funktionel lidelse.

De har brug for at blive taget alvorligt. Oveni at have et barn der har det rigtig skidt, skal de så forholde sig til folks fordomme om, at det ikke er reelle symptomer. For det kan ikke måles i blodprøver eller ses på en scanning.

Men lad mig slå fast med det samme. Funktionelle smerter opleves i hjernen og er reelle. Funktionel lidelse er reel sygdom.

Vi mennesker er faktisk et kompleks samspil af fysiske, psykiske og sociale faktorer. Hvis man ønsker at hjælpe patienter, som er blevet syge af en funktionel lidelse, nytter det ikke, at man forsøger at betragte sygdommen som fysisk eller psykisk.

5 % af alle børn og unge har så alvorlige symptomer, at de ikke kan gå i skole, ikke kan være aktive i deres fritid og ikke kan være sociale med venner. Den præcise årsag kendes ikke og det levner plads til alle fordommene.

Vi ved, at negative følelser og stress kan gøre smerte værre. Ved funktionel lidelse mener man, at der er opstået en defekt i hjernens filter og at kroppen er i vedvarende alarmberedskab.

Kronisk smerte har hjernen tillært sig. Heldigvis er det sådan, at når hjernen har kunnet tillære sig smerte, så kan den også aflære det igen. De fleste kan derfor få en bedre livskvalitet, såfremt de lærer at tage hensyn til deres krop og øgede sårbarhed.

Et barn eller en ung, som er blevet syg af en funktionel lidelse, bliver ikke rask af at få at vide, at sygdommen slet ikke eksisterer. De har brug for hjælp.