Barn i en præstationskultur

Kom, siger vi lokkende. Du er født i mulighedernes tid.

Som barn i dag er du født ind i mulighedernes tid og nutidens præstationssamfund. Her kan du blive alt, når bare du vil det nok. Spids ikke kun blyanten men også albuerne. For krav og forventninger er en del af skolelivet.

Kravene vil accelerere hele vejen op gennem uddannelsessystemet fra folkeskolen op gennem gymnasiet til universitetsniveau. Allerede efter nogle år på skolebænken er mange børn og unge bekymrede over, om de klarer sig godt nok i skolen.

Alle landets 8. klasser har netop overstået evalueringen af, hvorvidt de er uddannelsesparate. Det siger ministeriet, at lærerene skal vurdere. Det har været med gråd og tårer for rigtig mange.

Børn og unge skal tilmed ikke kun klare sig godt i skolen. De skal performe på alle arenaer. De skal se godt ud. Være populær. Kunne navigere på de sociale medier. Man skal være den bedste til alt, hvad man foretager sig. Der er forventninger fra såvel de unge selv, fra skolen og fra forældre.

Langt fra alle føler, at de lever op til de givne krav om at præstere, og de føler sig forkerte.

Rigtig mange børn og unge har problemer med angst, ensomhed og selvmordstanker. Det viser flere undersøgelser.

Undersøgelser viser, at mere end hver anden gymnasieelev har stress symptomer. De har hovedpine, svært ved at falde i søvn. Ca. hver fjerde har et højt stress niveau, og alt for mange lider af de mere alvorlige symptomer som angst og depression.

Det er afgørende for børn og unge at have forældre, der støtter dem i, at livet er andet end gode karakterer og det perfekte liv på Facebook. Som forældre er vi imidlertid selv en del af den præstationsfremmende kultur.

Vi lever i et præstationssamfund. Vi skal alle være fleksible, robuste, tænke innovativt og se muligheder. Vi networker og poster vores successer på Linkedin, mens vi udtaler os bekymrede om, at vores børn er for meget på Facebook og Instagram.

Vi er, når alt kommer til alt, alle underlagt det samme præstationspres.

WHO vurderer, at stress og følgevirkninger heraf kan blive en af de største trusler mod sundheden. Der er grund til bekymring. Manglende robusthed og særlig sensitivitet kan ikke være hele forklaringen.