Ikke tid til ferieflirt

Lidt nysgerrig er man vel altid, så jeg spurgte min singleveninde, om sommeren havde budt på en sommerflirt. Svaret var et rungende NEJ.

”Jeg har ikke engang plads til en undulat i mit liv”, svarede hun.

Hun havde været i Tivoli med ballongynger, candyfloss og stribet slik på pind. På Naturhistorisk Museum, i Zoologisk Have og Kanalrundfart med guide. Jo, der er nok at se til, når man skal holde ferie med sine delebørn.

Midt i det hele havde hun også skullet rumme sine døtres sorg over, at kaninen Luffe døde. Så det blev til en perfekt begravelse der midt i haven.

For perfekt skal det jo være. Både individuelt og kollektivt er der en illusion om perfektion, og vi bliver skuffede gang på gang, for ingen er perfekte. Det uperfekte menneske har næsten ikke sin gang på jorden længere, og det er altså noget af et pres, vi sætter os under.

Vi har fået en forestilling om, hvordan man bør være for at være rigtig.

Alle løber vi stærkere og stærkere hele tiden for at leve op til egne og andres forventninger. For det er ikke nok at have et godt job, man skal også videreuddanne sig for ikke at blive løbet over ende af sine kolleger. Så udover at passe fuldtidsjob, være mor og social med veninder og venner, skal vi også holde os fagligt igang.

Se bare hvor travlt vi alle har med at networke og opdatere vores Linkedin profil, siger hun.

Man er ikke bare forælder, men man skal være den rigtige forælder. Det sætter forældrerollen under pres. Og med de skilsmissetal vi har, hænger kravet slet ikke sammen, men forbliver at være en illusion, som blot øger oplevelsen af ikke at slå til.

Og som om det ikke skulle være nok, så kunne min veninde fortælle, at det hele ikke blev meget bedre af alle de feriebilleder, andre lagde op på Instagram og Facebook af deres lykkelige familie.

Eller kyssebilleder af deres hjertens udkårne, der stod klar med lækker middag under åben himmel og tyrkisblåt hav i det fjerne.